Uddrag fra Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift

Tidens Fordring : en i tiden hyppigt benyttet vending i forbindelse med krav om politiske forandringer (de liberale), kirkelige forandringer (fx grundtvigianerne el. 'de dannede' ( 452,8)) el. mere almene fordringer til åndslivet. I sidste henseende talte 👤J.L. Heiberg ( 159,4) ofte om 'tidens fordring', fx i indbydelsesskriftet 📖 Om Philosophiens Betydning for den nuværende Tid, 📌Kbh. 1833, ktl. 568, hvor det hedder: »Og ligesom det er denne Bestræbelse [at popularisere filosofien], hvorpaa det hidindtil har skortet i Philosophiens Fremstillinger, tildeels af den Grund, at Philosophien maatte hos selve Philosopherne uddanne sig til en større Klarhed, førend de kunde gjøre den klar for Andre, maatte ligesom modnes, inden Verden kunde nyde dens Frugt, saa er det nu, da Tidens Fordringer gjøre sig meer og mere gjældende, just denne Bestræbelse, paa hvilken vor Virksomhed især maa være henvendt«, s. 52f. En mere generel udredning af forholdet mellem tidens fordring og det evigt gyldige værk findes i artiklen »Gjensvar paa Herr Professor Hauchs Svar« i Kjøbenhavns flyvende Post, udg. af J.L. Heiberg, nr. 37, 26. marts 1830, fodnoten. I en optegnelse fra årsskiftet 1843/44 (Pap. IV B 101) bemærker SK, hvordan Heiberg i Urania for 1844 har villet lade astronomien være 'tidens fordring' ( 82,31).

I trykt udgave: Bind 7 side 10 linje 17