Uddrag fra Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift

Baptisme, eller ... ligesom af Nadveren : I perioden 1840-45 førtes i 📌Danmark en omfattende diskussion af baptismen, hvis ledere i Danmark var 👤Julius Købner og 👤Peder Christian Mønster. Omkring den sidstnævnte samledes en kreds af tilhængere, som i slutningen af okt. 1839 blev døbt ved neddykning i 📌Lersøen uden for 📌København. Dette stred mod de statskirkelige vedtægter og førte til en række politisager, jf. 📖 Daabsmenigheden i Danmark. Udgave af Acterne, i 📖 Udvalg af danske og udenlandske Criminelsager og af mærkelige Forhandlinger om saadanne, udg. af 👤F.M. Lange, bd. 1-7, 📌Kbh. 1836-41 (jf. ktl. 926-931); bd. 7, ktl. 932. I overensstemmelse med biskop 👤J.P. Mynsters synspunkt krævede en plakat af 27. dec. 1842, at børn af baptistforældre døbtes, og københavnske baptistbørn blev herefter med magt bragt til 📌Trinitatis Kirke og døbt mod forældrenes vilje. I skriftet Om Religions-Forfølgelse, Kbh. 1842, tog 👤N.F.S. Grundtvig ( 42,32) stærkt afstand fra den borgerlige tvang i religiøse anliggender, mens 👤P.C. Kierkegaard, der var sognepræst i 📌Pedersborg-Kindertofte ved 📌Sorø, i 1842 nægtede af forestå en tvangsdåb. Sagen mod P.C. Kierkegaard, der ikke ville give sig, kulminerede i 1845 og findes belyst i referatet fra Roskilde-konventet den 15. okt. 1845 samt i P.C. Kierkegaards artikel »Om baptistfødte Børns Tvangs-Daab«, jf. Dansk Kirketidende, Kbh. 1845, hhv. nr. 12-13, sp. 177-196, og nr. 15-16, sp. 226-263. 👤H.L. Martensen, der var imod Mynsters anskuelse, udgav skriftet 📖 Den Christelige Daab betragtet med Hensyn paa det baptistiske Spørgsmaal, Kbh. 1843, ktl. 652, hvilket skabte en stor diskussion, jf. bl.a. 👤Hans Brøchner 📖 Nogle Bemærkninger om Daaben, foranledigede ved Prof. Martensens Skrift: 'Den christelige Daab', Kbh. 1843, ktl. U 27; 👤M. Eiríksson Om Baptister og Barnedaab, samt flere Momenter af Den kirkelige og speculative Christendom, Kbh. 1844, hvorpå Martensen responderede i 📖 Berlingske Tidende, nr. 115, 29. april 1844; det anonyme 📖 Epistola eller Sende-Brev til Sr. Magnus Eiriksson fra en anden gammel Landsbypræst, Kbh. 1844, ktl. U 36, og 👤H.N. Clausen Om Kirketvang ved Baptistfødte Børns Daab, Kbh. 1845.

I trykt udgave: Bind 7 side 49 linje 29