↩ At der nu af den uhyre Bevægelse, den uhyre Kraftanstrængelse Intet skulde komme ud, det føler vel Enhver vilde være en Taabelighed uden Lige. Jeg er ikke Prophet, og tilstaaer gjerne, at jeg er ►den udygtigste i 📌Troja, men ogsaa jeg øiner Systemet, det er der – 28 Foliobind og ►👤Bastholms Strøtanker! Tilbage kunne vi ikke komme, ►👤Hegels Logik har bestaaet sin Prøve for Prof. 👤Nielsens Tanke. Øieblikket nærmer sig; for sidste Gang har ►Stilling paataget sig at ►meddele os den sidste Olie, at stille os paa det rette Standpunct, og naar vi blot blive der, saa kommer det, det kommer visselig. Men naar det da kommer, hvad vil saa Eftertiden foretage sig? For den er der Intet at gjøre, vi have gjort Alt. Den kan hvile i salig Glæde i Systemet, den kan læse i al Ro og Mag de 28 14Foliobind, som det ikke var en let Sag at skrive. Men naar da saaledes ►Efterslægten vil kunne leve tryg og sorgløs i systematisk Beskuelse, da vil den ogsaa faae Tid til at mindes, med hvormegen Anstrængelse det blev erhvervet, da vil den føle sig opfordret til aldrig at glemme, hvad den skylder vor Tid og dens Helte. Thi hvad har det ikke kostet Forfatterne for et Hovedbrud, og hvorledes har det ikke kostet det læsende Publicum Nattero. Aldrig har det havt Fred, til enhver Tid paa Dagen har det maattet være paafærde, fordi Systemet skulde komme, og den ene saliggjørende Sandhed. Det vilde blive mig vanskeligt at give en bestemt Forestilling om denne Bevægelse og denne møisommelige Forskning, jeg vil derfor foretrække gjennem en Begivenhed, jeg engang har oplevet, at lade ahne, hvorledes det gaaer til. ►I yngre Aar morede det mig ofte at være Vidne til ►Borgervæbningens Maneuvrer paa 📌Fælleden. Ved en ►Konge-Revue traf det sig, at en Major holdt forkert vendt mod sin Bataillon. En tilstedeværende kyndig Officier af Armeen, der formodenlig frygtede for, at denne Feil ikke skulde undgaae ►den afdøde Konges skarpe Blik, ►rider hen til ham og hvidsker ganske sagte: »Hr. Major De holder forkert. De maa gjøre omkring«. Majoren var ingen Stivnakke, han fulgte gjerne det givne Raad, og med høi Røst raaber han: »Hele Bataillonen omkring!« Derved blev nu Alt værre. Hvis hin Bataillon var det læsende Publicum, saa vilde man kunne gjøre sig en Forestilling om, hvad det har lidt, idet hver Dag en ny Major har begaaet samme Feil. Endnu gjenlyder mit Øre af de hundrede og atter hundrede Stemmer, der tilraabe os alle: »Hele Bataillonen omkring!« Bataillonen ►vedbliver, som de Militaire sige, i Marschen, og dog kommer den ikke af Stedet, fordi det bestandig hedder: »Hele Bataillonen omkring!« Dog hvorfor fremkalde disse uvederqvægende Forestillinger, lader os hellere dvæle ved de lyse Udsigter, naar Systemet er 45fundet, og da Eftertiden vil mindes enhver nok saa lille Helt i vor Heltetid. Men derfor bør Enhver bidrage Sit til, at denne Hæder ikke 7250 falder paa Uværdige. Jeg har bidraget Mit, ved at tilstaae, at jeg ingen Deel har i det Hele, end ikke den mindste.