Kierkegaard, Søren Aabenbart Skriftemaal

15 Efterskrift

✂ At den af mig opstillede Sætning, at ufortjent Roes virker langt eftertrykkeligere end Dadel, selv om denne er fortjent, er sand, det har jeg i dette Øieblik i min egen lille Erfaring oplevet et Bevis paa. ►Dr.👤Beck har ved en Anmeldelse i »Fædrelandet« udrevet min Disputats af Læseverdenens Glemsel. Den ærede ►Recensent giver en ►Oversigt over Bogens Indhold, hvoraf jeg egenlig ikke har lært noget Nyt. ►Til Slutning mener han, at jeg fortjener at dadles, fordi der er flere Allusioner, han ikke forstaaer. Vel lyde hans Ord ikke ganske saaledes; han siger nemlig, at de Fleste ikke forstaae dem. Men da jeg umulig kan antage, at Dr. 👤Beck har havt Leilighed til at indhente de Flestes Erklæring, saa maa det vel nærmest være som Partimand, at Dr. 👤Beck bruger dette Udtryk. Det maa da ansees for et ægte pathetisk Parti-Udtryk; de Fleste er Superlativet til det Udtryk, Flere, som man ellers pleier at bruge. Forsaavidt vil man vist finde det i sin Orden, at jeg ikke reflecterer derpaa, men indskrænker mig til min første Sætning, at Dr. 👤Beck ikke har forstaaet dem. Her ligger nu Vanskeligheden, det bliver nemlig uforklarligt, hvoraf det kan komme, at Dr. 👤Beck, der ellers er Dialektiker og dreven i Kategorierne, hvorfor han ikke har indseet, at der lod sig drage flere andre Resultater ud af den her opstillede Sætning. Der er flere Allusioner, som Dr. 👤Beck ikke har forstaaet, deraf slutter Dr. 👤Beck, at jeg fortjener Dadel; hvad om man nu sluttede saaledes: Derfor fortjener Dr. 👤Beck Dadel? Denne Slutning ligger langt nærmere, thi min Afhandling er jo ikke beregnet paa Dr. 👤Beck alene, hvorimod Dr. 👤B. ►proprio motu er optraadt som min Recensent, og forsaavidt kunde det vel fordres, at han skulde gjøre sig Umage for at forstaae. Den anden Slutning kunde lyde saaledes: der er flere Allusioner, som Dr. 👤Beck ikke har forstaaet, altsaa fortjener Forf. Roes. En tredie Slutning kunde fremsættes saaledes: der er flere Allusioner, Dr. 👤B. ikke har forstaaet, altsaa fortjener Dr. 👤B. Roes; det er nemlig et Tegn paa en roesværdig Naivitet, men deraf følger ingenlunde, at Forfatteren fortjener Dadel. Det er utroligt, saameget man kan slutte af den Omstændighed, ►at Dr. 👤B. ikke har forstaaet, maatte man blot kunne slutte ligesaa meget af hvad Dr. 👤B. har forstaaet. Min ærede Recensent mener tillige, at jeg fortjener Dadel. Saavidt man ellers kjender denne Forfatter, er han en Hader af Alt, hvad man i Almindelighed kalder 16positivt, hvorfor vil han da her fastholde de positive Straffe, hvorfor være grusom nok mod mig til ikke at lade sig nøie med den naturlige Straf, at Dr. 👤B. ikke forstod mig. Dertil kommer, at jeg ikke indseer, hvorledes det skal lade sig gjøre; jeg er ikke mere i den Alder, at en Foresat eller Lærer kunde give mig en Irettesættelse; det er ingen politisk Sag, saa ►Politidirecteuren kunde give mig en Næse. Sagen kan heller ikke komme for ►Consistorium. Desuden er det Straf 7251 * nok for mig, at Dr. 👤Beck ikke har forstaaet mig, og det saameget mere, som det allerede har været tungt nok for mig, at Dr. 👤Beck paa flere Steder har troet at have forstaaet mig. I ►den Bog, som Hr. Dr. i disse Dage har ⓘ udgivetudgivet] SKS, udg vet A, ►seer jeg mig nemlig paa en høist uforstaaelig Maade stukket ind mellem Straußianerne. ►I Geled med 👤Strausz, 👤Feuerbach, 👤Vatke, 👤Bruno Bauer maa 46jeg, enten jeg vil eller ei, ►holde Skridt med dem, medens Dr. 👤B. tæller: ►ein, zwei, drei; Noget, alle tydske Underofficierer (især de ►systematisk-geworbne) have en overordenlig Færdighed i, idet han tilføier: ►»seer flinkt op til Høire, hvor jeg gaaer«. Det er tungt nok, men det maa man finde sig i, naar man ikke hører til de systematiske Hoveder, der til Tidsfordriv udcommandere ikke blot samtidige Forfattere, men alle Verdens Forfattere til Parade. Naar man kun er en fattig ►Husmand, der dyrker sin lille Lod, saa er man nødt til, naar Herremanden fløiter, at møde og at lade sig anvise sin Plads, snart et Sted snart et andet.

✂ Til Slutning tilføier den ærede Recensent, at ►der er Adskilligt han har moret sig over, men ikke til min Fordeel. Denne Passus er høist gaadefuld og dunkel, og jeg kan ikke andet end glæde mig over, at hvad min Recensent har havt videre at yde end et Referat af min Afhandling, hvoraf jeg har lært, at Hr. Dr. saa nogenlunde har forstaaet den, indskrænker sig til nogle faa Linier. Det var Synd mod mig, om ►Rec. havde skrevet blot en Spalte af slige gaadefulde Yttringer. Havde Rec. sagt, at der var Adskilligt, han havde moret sig over til min Fordeel, saa vilde jeg heller ikke have forstaaet ham. Hr. Dr. maa ingenlunde søge Grunden hertil i Mangel paa god Villie. ►Bogen har kostet mig 182 Rbd. 4 Mk. 8 Sk. at udgive, og der er da vel al Sandsynlighed for, at jeg ønskede enhver lovlig Fordeel deraf, uden at gjøre mig skyldig i en for en Forfatter uværdig Skelen efter Fordeel. Men af samme Grund som Rec.s Mening vilde være bleven mig gaadefuld, hvis han havde udtrykt sig saaledes, af samme Grund er det mig nu gaadefuldt, hvorledes Rec. har 17moret sig over min Bog, saaledes at det ikke er bleven til min Fordeel, eller med andre Ord til min Skade. Da jeg ikke er Partigænger, saa seer jeg mig ikke istand til som min ærede Rec. at kunne sige, at Flere have fundet det ligesaa gaadefuldt, eller vel endog de Fleste. Da det altsaa ikke staaer i min Magt at imponere ham ved Stemmeflerhed, saa har jeg anstrængt al min Kraft for at finde en Forklaringsgrund, som er den eneste, jeg kan opdage. Rec. har maaskee kjøbt et Exemplar af min Disputats, har ikke været fornøiet med den, og har nu sendt det tilbage til Forlæggeren og forlangt Pengene igjen. Jeg veed nu ikke, om det er Skik, at Forlæggeren giver Pengene igjen, ►hvis saa er, saa har Rec. tilføiet mig ►et Tab af 9 Mk. Det negter jeg ikke, er et Tab, men det er ►dog ikke fulde 9 Mk. Maaskee er Forlæggeren human nok til at dele 7252 Tabet, maaskee en Antiqvar kjøber det brugte Exemplar, maaskee han giver 3 Mk. 8 Sk. derfor, efter al menneskelig Sandsynlighed vil Tabet da blive circa 3 Mk. Hvis det forholder sig saaledes, saa beholder Rec. Ret, han har nemlig tilføiet mig et Tab, og det har i Sandhed ikke været til min Fordeel, at han har moret sig.

✂ 👤S. Kierkegaard.