1124. Udgivelsesmåde
✂ Fædrelandet eksisterede i perioden fra 14. sept. 1834 til 31. marts 1882 som liberalt og senere nationalliberalt organ. »Aabenbart Skriftemaal« er SKs første bidrag til avisen, men bestemt ikke det sidste; i alt 31 af hans artikler vides med sikkerhed at være trykt i Fædrelandet.
✂ I avisens levetid vekslede udgivelsesfrekvensen. Fædrelandet udkom således i årene 1834-39 én gang ugentligt (om søndagen), fra 1. okt. 1839 to gange (tirsdag og fredag), fra 7. dec. 1839 op mod syv gange og fra 1. jan. 1840 fast syv gange ugentligt som aftenavis. Fra 1. jan. 1844 faldt udgivelsesfrekvensen til seks gange ugentligt, hvor avisen udkom alle hverdagsaftener.* I begyndelsen blev avisen trykt med håndpresse hos 👤Bianco Luno, fra 1. jan. 1840 med hurtigpresse. Sidenhen blev trykningen varetaget af: Brünnich fra 30. maj 1842, E.C. Løser fra 1. jan. 1846 og endelig 👤Louis Klein fra 1. jan. 1847; alle trykkede de med hurtigpresse. I øvrigt havde avisen fra 1842 eget sætteri.
✂ Som nævnt ovenfor blev avisen solgt både i løssalg og i abonnement. I 1835 var antallet af abonnenter 800; gennem 1840'erne var oplaget ca. 1500, og i 3. kvartal 1848 er registreret 964 postabonnenter.* Fædrelandet nød størst udbredelse i 📌København.
✂ Flere udgivere og redaktører var i det første tiår involveret i arbejdet med avisen, der til tider havde alvorlige kontroverser med censurmyndighederne. Avisen måtte tillige føre flere retssager og idømtes fra tid til anden klækkelige bøder.* Fra 12. maj 1841 fungerede 👤Carl Ploug og 👤J.F. Giødwad som redaktører.
✂ Især 👤J.F. Giødwad har interesse i forbindelse med SK. I journaloptegnelsen NB9:28 fra 1849 omtaler SK 👤Giødwad som sin »personlige Ven« (SKS 21, 214,10); et venskab, der netop kan være indledt i 1842, hvor »Aabenbart Skriftemaal« blev trykt. Fra juletid dette år hjalp 👤Giødwad med korrekturlæsningen af Enten – Eller, et arbejde, der bl.a. blev udført i Fædrelandets lokaler i Klædeboderne nr. 101. 👤Giødwad repræsenterede 113yderligere SK over for Bianco Lunos Bogtrykkeri og forlagsboghandler 👤C.A. Reitzel i forbindelse med udgivelsen af de pseudonyme skrifter, dvs. Enten – Eller (1843), Gjentagelsen (1843), Frygt og Bæven (1843), Begrebet Angest (1844) og Forord (1844). Ifølge 👤Giødwads egen meddelelse til 👤A.D. Jørgensen havde SK fået et godt indtryk af ham, da han, 👤Giødwad, havde afvist en læser af Fædrelandet, der ønskede at vide, hvem der stod bag en anonym artikel.*
✂ Det har ikke været muligt at efterspore, om SK modtog honorar for »Aabenbart Skriftemaal«.
✂ Af stor betydning for receptionen af SKs artikler allerede i hans umiddelbare eftertid var 👤Rasmus Nielsens udgivelse af 👤S. Kierkegaard's Bladartikler i 1857 (Bl.art.). Heri indgår størstedelen af SKs artikler, også »Aabenbart Skriftemaal«.*