3. Tilblivelseshistorie
✂ Et affattelsestidspunkt for »Aabenbart Skriftemaal« kan tilnærmelsesvis bestemmes ud fra artiklens »Efterskrift«. Heri nævnes en »Anmeldelse i 'Fædrelandet'«, skrevet af »Dr. 👤Beck« (SKS 14, 45,13-14). Det var SKs magisterafhandling, Om Begrebet Ironi, der blev anmeldt i en artikel, trykt som en føljeton i to dele, hvoraf sidste del kunne læses i Fædrelandet, nr. 897, den 5. juni 1842. SK må have læst denne artikel, før han skrev efterskriften, der således må være blevet til i løbet af ugen frem mod den 12. juni, hvor »Aabenbart Skriftemaal« blev trykt.
✂ 111SK er flere gange vendt tilbage til »Aabenbart Skriftemaal«; fx i den utrykte artikel, »Opfordring«, dateret 22. feb. 1843.* Her skriver han bl.a., »at jeg for omtrent 6 Maaneder siden, dreven til det Yderste af de angivende Stemmer, der denoncerede mig som Forfatter af forskjellige Artikler, ved en høitidelig Erklæring fralagde mig al Deeltagelse i disse (...)«.* Den »høitidelige Erklæring« er »Aabenbart Skriftemaal«.
✂ Også flere år senere omtales artiklen. I journaloptegnelsen NB6:16, der er skrevet kort efter den 16. juli 1848, altså mere end seks år efter at artiklen blev trykt, kaldes den for et »Signalskud«:
Allerede i Artiklen »aabenbare Skriftemaal«, der var et Signalskud (jeg var den Gang færdig med Manuscriptet til Enten – Eller, og umidd. paa den fulgte Enten – Eller; Artiklen var tillige en Mystifikation: efterat have fralagt mig Forfatterskabet til de mange Avisartikler – som rigtignok Ingen havde tillagt mig – endte jeg med at bede Folk aldrig at ansee Noget for at være af mig, hvorpaa mit Navn ikke stod. Og da var det netop jeg agtede at begynde at være Pseudonym) var antydet at Prof. 👤Heiberg var den Mand i Literaturen jeg ønskede at omfrede, han, 👤Mynster, begge vare nævnte der og saa umiskjendeligt som muligt.*
✂ SK husker galt, når han i optegnelsen skriver, at han var færdig med manuskriptet til Enten – Eller. Han arbejdede med manuskriptet til bogen frem til jan. 1843, idet de sidste fire måneder blev brugt på renskrivning og korrekturlæsning.* Under alle omstændigheder anskuer han Enten – Eller som indledningen til det pseudonyme forfatterskab. Når han i 1848 opfatter »Aabenbart Skriftemaal« som et signalskud, er sigtet netop den pseudonyme periode, der forestod.