Uddrag fra Aabenbart Skriftemaal

en ung Lærd ... nedlagt i dets Archiv : sigter til den da. naturforsker (især zoolog) 👤Johannes Japetus Smith Steenstrup (1813-97), fra aug. 1841 lektor i mineralogi og botanik ved 📌Sorø Akademi; havde i 1837 vundet en præmie udsat af Videnskabernes Selskab for en afhandling om de forhold, hvorunder nåletræstammer forekommer i de da. moser. Steenstrup havde til Videnskabernes Selskab sendt et forseglet brev indeholdende undersøgelser og resultater, som han for tiden ikke så sig i stand til at offentliggøre, med anmodning om at få det henlagt i selskabets arkiv. På sit møde den 4. feb. 1842 vedtog Videnskabernes Selskab at forsyne brevet med selskabets segl og lade det opbevare i selskabets kasse; jf. nr. 2 i 👤H.C. Ørsted Oversigt over det Kongelige danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger og dets Medlemmers Arbeider i Aaret 1842, 📌Kbh. 1842, s. 15f. – Videnskabernes Selskab: Det kgl. danske Videnskabernes Selskab, som blev stiftet i 1742, forestod en række videnskabelige opgaver, herunder udgivelsen af en ordbog, ligesom det hvert år udskrev prisopgaver. Selskabet eksisterer endnu.

I trykt udgave: Bind 14 side 43 linje 15