Kierkegaard, Søren Journalen AA : 1835

AA:11


Blandt Bønder her paa Egnen har jeg truffet en, som virkelig udmærkede sig meget, nemlig *👤Jens Andersen i 📌Fjelenstrup . Han havde ikke blot megen Læsning i 📖 Bibelen men ogsaa i historiske Skrifter f. Ex. i 👤Saxo, 👤Snorre og de islandske Sagaer, udgivne af det oldnordiske Selskab (dem havde han laant af Præsten); talte derhos meget fornuftigt for sig, ja jeg kunde næsten sige med Salvelse, – men han har desværre den Feil, at han drikker, og da skal jeg ikke nægte, at hans Tale endog var modbydelig, netop fordi han førte den samme, som naar han var ædru.


══════════