Kierkegaard, Søren Journalen AA : 1835

AA:10


Som Fiskerleie og som det nordligste Punct i 📌Sjælland og desaarsag temmelig afsondret fra den øvrige Omgivelse har 📌Gilleleie noget Eiendommeligt, som blandt andet ogsaa viser sig f. Ex. i Beboernes »Gavleforsamlinger« og deri, at de efter enhver Fangst deeltage alle Mand i »et Maaltid« – som det kaldes, – et Selskab, hvortil hver Mand giver sin Skilling. De ere tillige næsten alle forbundne ved Slægtskabsbaand, og det er som een stor Familie. Da derfor en Baad under mit Ophold herude paa sin Tour til 📌Hesseløen udeblev noget længe i en temmelig stormfuld Tid, var der almindelig Sorg i Byen, og de ilede hyppigt op til 📌Gilbjerget for at see, om Baaden ikke lod sig tilsyne. –