Kierkegaard, Søren Uddrag fra Journalen AA

2 Der gives en Hovedmodsætning: 👤Augustinog 👤Pelagius. Den første vil knuse Alt for da at opreise det; den anden henvender sig til Mennesket som det er. Det første System faaer derfor med Hensyn til Christendommen tre Stadier: Skabelsen – Syndefaldet og en derved betinget Døds- og Afmagts-Tilstand – og en ny Skabelse, hvorved Mennesket bliver sat paa det Standpunct, at han kan vælge, og derpaa – hvis han vælger – Christendommen. – Det andet System henvender sig til Mennesket som det er (Christendom passer ind i Verden). Heraf sees Inspirations-Theoriens Vigtighed for det første System; heraf sees ogsaa Forholdet imellem den synergistiske og den semipelagianske Strid. Det er det samme Spørgsmaal, kun at den synergistiske Strid har til sin Forudsætning det augustinske Systems nye Skabelse. d. 14. Jan. 1837.