Uddrag fra Journalen AA

Endelig melder spørgsmålet om brevets dateringer sig. Er de originale eller fiktive? Det er vanskeligt at afgøre, men det er vigtigt at holde fast i, at SK i første del af brevet bemærker, at han er i færd med at læse til eksamen. Vel kan vi ikke på baggrund af denne ene oplysning, der som nævnt bekræftes af 👤P.C. Kierkegaard, slutte os til, at brevet er originalt, men omvendt peger denne oplysning ikke i retning af det fiktive. Vi ved, at der foreligger et brev dateret 1. juni 1835 og med stedsangivelsen: 📌København. Vi må dernæst formode, at SK under sit ophold i 📌Gilleleje genlæste brevet, og at han derpå 1. aug. påbegyndte anden del. Her taler stedsangivelserne imod enhver fiktion. SK var rent faktisk i København 1. juni og befandt sig 1. aug. i Gilleleje.