Uddrag fra Journalen AA

👤Barfod anfører i forordet til EP, at udgavens retskrivning »i Regelen selvfølgelig« er SKs egen, men at han har tilladt sig at rette hist og her, fx i de tilfælde, hvor SK har stavet det samme ord på flere måder. Ligefremme fejl, fx »Thisville« og »beskinder«, er rettet overalt. Under korrekturen, bemærker Barfod, har han ladet sig påvirke af sin egen sprogsans og fx konsekvent rettet SKs 'Een' til 'En'. Interpunktionen er »læmpe[t] lidt efter bedste Overbevisning«, da der »næsten ikke [har] været Regel at opdage i Haandskriftet«. Barfods egne indskud og noter er »altid sat i kritiske Klammer [-]«.*