◄ skjøn Ane : sigter til fortællingen »Geschichte vom braven Kasperl und dem schönen Annerl«. 👤Kasper, der er underofficer, er forlovet med 👤Ane, som er opdraget hos sin gudmor, der også er Kaspers bedstemor. Kasper forlader hæren i 📌Frankrig for at besøge Ane; han ankommer til sin fødeegn midt om natten og indlogerer sig hos mølleren. Her bliver han berøvet af sin far og stedbror, som han pågriber og overlader til rettergang. Af skændsel over at være søn af en tyv skyder Kasper sig på sin mors grav og bliver fundet af sin bedstemor; i et efterladt brev anmoder han om at få 'en ærlig grav' ved siden af sin mors. Under Kaspers forlægning i Frankrig er Ane blevet forført af en fornem mand, som har lovet hende ægteskab; hun føder et barn, som hun kvæler i sit forklæde, hvorefter hun melder sig selv til dommeren. Da hun ikke vil gøre den fornemme mand ulykkelig, nægter hun at opgive hans navn; hun vil tage sin straf og bliver dømt til henrettelse. Kaspers bedstemor er taget til byen, dels for at anmode hertugen om, at både Kasper og Ane må få 'en ærlig grav', dels for at være sammen med Ane, inden hun skal halshugges næste morgen. Natten forud for henrettelsen tilbringer bedstemoderen på gaden, hvor hun træffer en ung forfatter, som hun fortæller den tragiske historie; hun beder ham om at henvende sig til hertugen for at få udsat Anes henrettelse og for at sikre både hende og Kasper 'en ærlig grav'. Forfatteren opsøger hertugen midt om natten; hertugen bliver dybt bevæget og befaler straks fændrik grev 👤Grossinger at ride til retterstedet for at råbe 'nåde' og redde Ane. Grossinger rider som en gal, men ankommer netop som skarpretteren har hugget hovedet af Ane; han falder på knæ og bekender, at han er den mand, der har forført Ane, og anmoder om at blive henrettet. Nu ankommer hertugen til retterstedet; han dømmer Grossinger til henrettelse og lover bedstemoderen, at både Kasper og Ane skal få 'en ærlig grav', og at der skal holdes ligprædiken over dem begge. Under begravelsen, mens en eskadron soldater skyder den tredje salut over Kaspers og Anes grav, segner bedstemoderen om og dør i armene på forfatteren; hun får senere sin grav ved siden af dem. Fortællingen blev første gang trykt i Gaben der Milde. Für die Bücher-Verloosung »zum Vortheil hülfloser Krieger«, udg. af 👤F.W. Gubitz, bd. 1-4, 📌Berlin 1817-18; bd. 2, 1817, s. 7-81; optrykt delvis forkortet i Jahrbuch des Nützlichen und Unterhaltenden, udg. af Gubitz, Berlin og 📌Königsberg 1835, s. 169-193, i Deutsche Volks-Kalender für das Jahr 1835, udg. af Gubitz. Udgivet på da. som »Historien om den brave Kasper og skjøn Ane« i Harpen. Et æsthetisk Tidsskrift, udg. af 👤A.P. Liunge, bd. 1-4, 📌Kbh. 1820-24; bd. 1, nr. 53, s. 236-238, nr. 54, s. 239-241, nr. 55, s. 243-245, nr. 56, s. 248f., nr. 57, s. 251-253, nr. 58, 255-257, nr. 59, s. [nr. findes ikke i 📌Det Kgl. Biblioteks eksemplar], og nr. 60, s. 264-266; derefter medtaget i Phantasiestykker. En Samling Fortællinger og Noveller, på da. udg. af A.P. Liunge, 📌Kbh. 1821, s. 80-123.
I trykt udgave: Bind 17 side 43 linje 2