◄ Vexelvirkningen : den gensidige indvirkning, et alm. begreb i den ty. idealisme i diskussionen om kausalitet, hvor årsag og virkning opfattes som et forhold, der påvirker, vekslende indvirker på hinanden. Hos 👤Kant ( 41,31) er 'vekselvirkning' en relationskategori, jf. tredje analogi »Grundsatz des Zugleichseyns, nach dem Gesetze der Wechselwirkung oder Gemeinschaft«, hvor Kant indledningsvis skriver: »Alle Substanzen, so fern sie im Raume als zugleich wahrgenommen werden können, sind in durchgängiger Wechselwirkung«, Critik der reinen Vernunft, 4. udg., 📌Riga 1794 [1781], ktl. 595, s. 256. Hos 👤Hegel ( 42,1) er 'vekselvirkning' en af refleksionskategorierne, jf. Enzyclopädie der philosophischen Wissenschaften im Grundrisse, udg. af 👤L. v. Henning, bd. 1-3, 📌Berlin 1840-45 [1817], ktl. 561-563; bd. 1, »Die Logik«, § 155-158, i Georg Wilhelm Friedrich Hegel's Werke. Vollständige Ausgabe bd. 1-18, Berlin 1832-45 (forkortet Hegel's Werke); bd. 6, s. 307-311 (Jub. bd. 8, s. 345-349), og Wissenschaft der Logik, udg. af L. v. Henning, bd. 1-2, Berlin 1833-34 [1812-16], ktl. 552-554; bd. 1,2, i Hegel's Werke bd. 4, s. 239-243 (Jub. bd. 4, s. 717-721). I da. sammenhæng blev 'vekselvirkning' som en del af kausalitet behandlet af 👤J.L. Heiberg i Grundtræk til Philosophiens Philosophie eller den speculative Logik, 📌Kbh. 1832, § 122-124, s. 74-77.
I trykt udgave: Bind 17 side 41 linje 5