Uddrag fra Journalen AA

Af Børn ... skal man høre Sandheden : variation af et ordsprog, som optræder i flere versioner, fx »Børn, Narre og Drukne sige Sandheden; thi de Forstandige ville ikke«, optegnet i 👤Peder Syv Aldmindelige Danske Ordsproge bd. 1-2, 📌Kbh. 1682-88; bd. 1, s. 373; »Sandhed skal man høre af Børn og drukne [el. gale] Folk«, optegnet i 👤Matthias Moths (ca. 1647-1719) håndskrevne ordbog på 📌Det Kgl. Bibliotek (jf. nr. 3003 i 👤C. Molbech Danske Ordsprog, Tankesprog og Riimsprog, 📌Kbh. 1850, ktl. 1573, s. 190); og »Af Børn og drukne Folk skal man have Sandhed at vide«, anført i Dansk Ordbog, udg. af Videnskabernes Selskab, bd. 6, Kbh. 1848, s. 125 (under artiklen 'Sandhed'). Jf. nr. 8330 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 30,5) bd. 2, s. 218, hvor de fleste former er opført.

I trykt udgave: Bind 17 side 28 linje 31