Uddrag fra Journalen AA

nu bliver sendt ... opstilles paa Rundetaarn : I forbindelse med oprettelsen af et kabinet for fædrelandets oldsager og mindesmærker i 📌Universitetsbibliotekets lokale over 📌Trinitatis Kirke udsendte universitetsbibliotekar og ekstraordinær professor i litteraturhistorie 👤Rasmus Nyerup i 1807 en offentlig opfordring til alle indehavere af nordiske oldsager om at indsende dem til denne samling. Som sekretær for »Kommission for Oldsagers Opbevaring« lykkedes det Nyerup, bl.a. gennem landets præster, at få indsamlet en anseelig mængde oldsager, herunder runesten, som blev opstillet i sneglegangen i 📌Rundetaarn. I 1816 blev Nyerup efterfulgt af købmand 👤C.J. Thomsen, der i slutningen af 1830'erne fik samlingen, »Oldsagskabinettet«, overført til lokaler på 📌Christiansborg Slot; den indgår i dag i 📌Nationalmuseets samlinger. Pastor 👤H.C. Lyngbye fik aldrig stenen sendt til Rundetårn (se den foregående kommentar).

I trykt udgave: Bind 17 side 17 linje 26