↩ »►Og med Sagtmodighed annammer Ordet«; thi Den der er saaledes hurtig til at høre, at han derved ⓘ bliver langsom til at tale, han forrasker sig ikke i sin Hurtighed, og ►tager ikke Guds Rige med Vold, men fatter det Himmelske; thi ►»Sagtmodighed opdager skjulte Ting« (►Sirach). 43 Han veed, at intet Menneske kan tage, hvad ham ikke bliver givet, og ikke kan have dette, hvis han ikke tager det som givet, og at det Gode er en Gave, som Sagtmodigheden venter paa. Men Sagtmodigheden er ogsaa forvisset om, at Gud giver al god og al fuldkommen Gave, og i denne Forvisning ►»vaager den med Taksigelse« (ⓘ ►Colos. 4, 2).