Fire opbyggelige Taler, 1843

1. Bibliografiske data

✂ Fire opbyggelige Taler af S. Kierkegaard var færdig fra 👤Bianco Lunos Bogtrykkeri 27. nov. 1843.* Jf. Bl.art., s. 277. Hæftet udkom 6. dec., det kostede 4 mark eller 64 skilling og kunne fås hos boghandler 👤P.G. Philipsen.* Hæftet blev averteret i Kjøbenhavns kongelig alene privilegerede Adressecomptoires Efterretninger nr. 287, 6. dec. 1843, og Den privilegerede Berlingske politiske- og Avertissements-Tidende nr. 330, 8. dec. 1843. Af en afregning med SK fra foråret 1844 fremgår det, at 👤P.G. Philipsen 4. dec. fik leveret 300 eksemplarer til sin boglade fra 👤Bianco Luno (KA, D pk. 7 læg 7). Formatet er oktav, ca. 138 x 213 mm,* Målene stammer fra 👤Jens Borks og Josiah Thompsons eksemplarer og gælder det ubeskårne hæftes blade (bredde x højde). og hæftet har et lyseblåt, bogtrykt omslag (se illustration 7

7. 4T43, det bogtrykte omslag, forside
). Omfanget er 84 sider, svarende til 51/4 ark. Siderne tælles med arabertal; de første syv er upagineret. Titelbladet gengives på illustration 8

8. Titelblad til 4T43. Naturlig størrelse
.

✂ Ved en intern kollation af fire eksemplarer af Fire opbyggelige Taler (forkortet 4T43) er der ikke konstateret afvigelser. De benyttede eksemplarer er:

2. Manuskripter

✂ I Kierkegaard Arkivet (KA) på Det kongelige Bibliotek findes ingen manuskripter til 4T43 bevaret, hverken kladde, renskrift eller korrekturark. Der findes imidlertid en udateret indholdsfortegnelse med syv nummererede titler (se illustration 9

9. Indholdsfortegnelse på et løst blad, KA, B pk. 13
).* KA, B pk. 13; trykt som Pap. IV B 161. Nr. 2 og 3 har samme titel »al god og al fuldkommen Gave«, svarende til titlen på den anden og tredje tale i 4T43. Som nr. 4 anføres »Herren gav, Herren tog, Herrens Navn være lovet«, svarende til titlen på den første tale i 4T43. Endelig optræder som nr. 7 »At frelse sin Sjæl i Taalmodighed«, der tematisk svarer til den fjerde tale i 4T43 »At erhverve sin Sjæl i Taalmodighed«. Det kunne tyde på, at SK på idestadiet har haft i tankerne at udgive en samling af syv opbyggelige taler, men da det kom til udarbejdelsen, har skåret antallet ned til fire. Indholdsfortegnelsen er skrevet på et løst blad (1 blad 8o-format), men hverken papiret (blåligt post-velin) eller andre ydre indicier bidrager til en nærmere bestemmelse af tidspunktet for tilblivelsen (se afsnit 3).

3. Tilblivelseshistorie

✂ I renskriften af tillægget i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, »Henblik til en samtidig Stræben i dansk Litteratur«, skriver 👤Johannes Climacus i125126 en udeladt passage i noten om den første tale om 👤Job i 4T43, at SK har forklaret ham, hvorfor denne tale er forskellig fra de øvrige:* KA, B pk. 19 læg 5; trykt som Pap. VI B 98,52. Jf. Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, Kbh. 1846, s. 204f. (SV2 7, 259).

I Skriftet »Gjentagelsen« var »Job« benyttet paa en saadan Maade revet saaledes ind i Lidenskabelighed, at det let kunde virke forstyrrende paa en eller anden Læser, der er vant til at finde en stillere Opbyggelse i Betragtningen af den fromme Mand. Derfor besluttede han strax at gjøre Sit til at frede om 👤Job som et religieust Forbillede ogsaa for Den, der ikke er forsøgt i Lidenskabernes Yderste, eller experimenterende vil have dette fremstillet. Den opbyggelige Tale udkom derfor ogsaa nogle faae Uger efter »Gjentagelsen«.*4T43 udkom syv uger efter Gjentagelsen.

✂ Denne oplysning tyder på, at SK er gået i gang med at skrive den første tale i 4T43 straks efter, at han har indleveret manuskriptet til Gjentagelsen, hvilket formentlig er sket i begyndelsen af september 1843, eftersom bogen var færdig fra trykkeriet 7. okt. samtidig med Frygt og Bæven. * Jf. tekstredegørelsen til Gjentagelsen i SKS K4, 7, og til Frygt og Bæven i SKS K4, 75. Da 4T43 som nævnt var færdig fra trykkeriet 27. nov., må manuskriptet være indleveret til sætning i begyndelsen af november, dvs. at SK har forfattet de fire taler på små to måneder, fra midten af september til begyndelsen af november 1843.

✂ Som det var tilfældet under udarbejdelsen af de to foregående samlinger af opbyggelige taler, anvendte SK også sine journaler, især HH,* Jf. tekstredegørelsen til To opbyggelige Taler, 1843, s. 13f., og til Tre opbyggelige Taler, 1843, s. 74-76. og sine notesbøger, da han skrev 4T43. I den første tale om 👤Job indgår i omarbejdet form en optegnelse, som SK nedfældede i en notesbog under opholdet i 📌Berlin 1841-42 (jf. SKS 5, 126,30-127,9). Optegnelsen,der står på notesbogens s. 12, lyder således:127

128 ... Og Noget kan Du jo dog altid udrette ved at give Glæden Vidnedsbyrd. Eller siger Du: hvorledes dette; Ingen veed jo hvad jeg lider ell. hvad jeg har lidt; min Sorgens Stie den er eensom og afsides, sjelden betraadt af en Vandrer. Men jeg vilde svare: er det Dig da af saa stor Vigtighed at Andre faae at vide paa det nøiagtigste, hvad Du lider, ell. mener Du, at det er din Betydning, at Du har lidt alle mulige Lidelser, saa naar Du havde fundet Hvile i Verden, saa var Alt beroliget, ell. kan Du ikke lade Dig nøie med Mskets almindelige Lod; og kunde det dog ikke bane sig Vei. Eller mener Du, at dette skulde være umuligt, at man, naar man ikke kjender dine Lidelser, ikke vil kunne forstaae Dig! O den Lidendes Øie er dannet paa en egen Maade, og som den Elskendes Øre, skjøndt det hører alt Andet i Verden, egl. er dannet saaledes, at det blot hører den Elskedes Stemme, saaledes opfanger ogsaa den Lidendes Øre enhver Trøstens Stemme, og kjender den strax, naar det er den sande Trøstens Røst. Som Skriften siger, at Troen og Haabet uden Kj. kun er et lydende Malm og en klingende Bjelde, saaledes er ogsaa den Glæde der forkyndes uden at Smerten nævnes, kun et lydende Malm og en klingende Bjelde, der upaaagtet suser forbi den Lidendes Øre, den lyder for Øret men gjenlyder ikke i Hjertet, den berører Øret men gjemmes ikke deri; men denne Stemme, der bæver i Smerte og dog forkynder Glæde, ja den, den baner sig Vei ind gjennem hans Øre og stiger ned i hansHjerte, og gjemmes der.* KA, A pk. 3 læg 5; trykt som Pap. III A 194.

✂ I journalen HH, som SK førte, mens han gik på Pastoralseminariet i vintersemesteret (nov.-marts) 1840-41 og sommersemesteret (maj-sept.) 1841, findes en udateret optegnelse på s. 23, som næsten ordret indgår i den anden tale (jf. SKS 5, 135,29-136,5). Den har følgende ordlyd:

...Thi hvad hjalp det Dig og, at Dit Øie var lukt, saa Verdens Glands ikke frydede det mere, hvad hjalp det, at dit Øre var lukket, saa Verdens Forfængelighed ikke banede sig Vei ind deraf, hvad hjalp det Dig, at dit Hjerte var koldt og roligt, saa Verdens Bedrifter ikke bevægede det mere; hvad hjalp det Dig, naar dit Øie ikke atter var129130 aabnet for den himmelske Herlighed, Dit Øre opladt for de uudsige- lige Taler, der ere herovenfra, dit Hjerte ikke bevæget og fuldt af himmelsk Mod?* KA, C pk. 4 læg 2; trykt som Pap. III C 18.

✂ Da manuskriptmaterialet til 4T43 ikke er overleveret, lader det sig ikke afgøre, om SK arbejdede med et egentligt kladdeforlæg, eller om han skrev talen på fri hånd, idet han evt. løbende kasserede sider og omskrev dem, som han ofte gjorde.* Jf. fx tekstredegørelsen til Tre opbyggelige Taler, 1843, s. 72-74.

4. Udgivelsesmåde

✂ 4T43 blev ligesom Tre opbyggelige Taler fra samme år udgivet af SK på eget forlag og solgt i kommission hos 👤P.G. Philipsen. Atter stod SK altså selv for produktionen, dvs. det var ham, der traf aftale med 👤Bianco Lunos Bogtrykkeri om layout, sætning, trykning, indbinding, papir og oplagsstørrelse, og det var ham, der betalte alle produktionsomkostningerne. Det var endvidere ham, der indgik kommissionsaftale med 👤P.G. Philipsen, hvilket indebar, at 👤Philipsen forestod salget gennem sin boglade mod en afgift, og at han afregnede salgsindtægterne fratrukket kommissionsafgiften direkte med SK.

✂ Størrelsen af trykoplaget er ukendt. Ikke desto mindre lader de salgsøkonomiske forhold sig næsten fuldt ud belyse takket være to bevarede afregninger med SK.* KA, D pk. 7 læg 7. Af den ene afregning, der er fra 2. april 1844, men som synes baseret på statusopgørelsen fra januar 1844, fremgår det, at 👤P.G. Philipsen på udgivelsesdagen, 6. dec. 1843, havde modtaget 300 eksemplarer af 4T43, og at han nu har en beholdning på 196 eksemplarer. Af den anden afregning, der er fra foråret 1845, og som anfører lagerbeholdningen i januar 1844, fremgår det, at SK indgik en ny aftale med 👤Philipsen", efter at de første 104 eksemplarer var solgt på de sæd131vanlige vilkår med en kommissionsafgift på 162/3%.* Kommissionsafgiftens størrelse fremgår af 👤Philipsens afregning fra foråret 1844, KA, D pk. 7 læg 7. Efter at Boghandlerforeningen var blevet stiftet i jan. 1837, besluttede de hertil knyttede boghandlere, herunder 👤C.A. Reitzel og 👤P.G. Philipsen, at forlæggernes rabat til boghandlerne fremover ikke måtte overstige 162/3%, jf. 👤C. Nyrop Bidrag til den danske Boghandels Historie bd. 1-2, Kbh. 1870; bd. 2, s. 140. Hvornår den nye aftale er indgået, er uklart, men det er formentlig sket i marts 1844 i forbindelse med udgivelsen af To opbyggelige Taler, 1844, der udkom 5. marts. Hvad aftalen indebar, er derimod klart; 👤Philipsen købte de tilbageværende 196 eksemplarer mod en rabat på 25% af bogladeprisen. SK fik altså et kontant beløb, der var mindre end den indtægt, kommissionsaftalen ville have indbragt ham ved et fuldt salg; til gengæld overtog 👤Philipsen risikoen for et evt. svigtende salg. Endelig købte 👤Philipsen 10. maj 1845 det restoplag, der lå på lager hos 👤Bianco Luno.* Jf. SKs brev til 👤Bianco Luno af 10. maj 1845: »Da jeg til Hr Boghandler 👤Philipsen har [afhændet] Rest-Oplaget af mine opbyggelige Taler, saa vilde De have den Godhed til ham paa Fordring at udlevere de hos Dem beroende Exemplarer.« Brevet er if. B&A bd. 2, nr. 119, s. 66, i privateje, og ordlyden har ikke kunnet verificeres. I B&A bd. 1, s. 142, hvor brevet er gengivet, står »afsendt«, hvilket sandsynligvis er en fejllæsning for »afhændet«. Regnskabet for 4T43 falder altså i tre dele: Afregning for det ordinære kommissionssalg af 104 eksemplarer, afhændelse af de resterende 196 eksemplarer og salg af restoplaget.

✂ Som nævnt er der ingen oplysninger bevaret om trykoplagets størrelse. Der er således ikke grundlag for at beregne, hvor meget SK tjente på udgivelsen af 4T43. På baggrund af et lignende skrift er det dog muligt, skønsmæssigt, at give et kvalificeret bud på udgifterne til papir og trykning, på trykoplagets størrelse og dermed på hæftets samlede økonomi. Af 👤Bianco Lunos »Erindringsbog«, dvs. trykkeriets interne ordre- og regnskabsbog, for 1844,*Erindringsbog for Bianco Luno 1844, nr. 132. I arkiv hos Bianco Lunos Bogtrykkeri, København. Erindringsbogen, som findes bevaret for årene 1844, 1846, 1847, 1848 og 1850, anfører dag for dag de ordrer, som indkom til trykkeriet og navn på ordregiverne. Hver ordre er forsynet med et løbenummer og en henvisning til det ugenummer, hvori ordren blev ekspederet. En senere sektion opregner de ekspederede ordrer uge for uge, og til sidst findes et uddrag af kassebogen. fremgår det, at To opbyggelige Taler fra132 1844 blev trykt i et oplag på 500 eksemplarer, og at SK for papir og trykning betalte 43 rd. 61 sk. Der er al god grund til at antage, at han betalte en lignende pris for produktionen af 4T43; beløbet bør imidlertid sættes lidt højere, da 4T43 er 1½ ark større, hvorved prisen bliver ca. 61 rd. Som tidligere nævnt fik 👤P.G. Philipsen leveret et kommissionsoplag på 300 eksemplarer af 4T43. Antager vi nu, at SK – som ved To opbyggelige Taler, 1844 – lod fremstille et trykoplag på 500, må der have ligget 200 eksemplarer på lager hos 👤Bianco Luno. Regnestykket ser i så fald ud som følger: De 104 eksemplarer, solgt under kommissionsaftalen, gav SK en indtægt på 57 rd. 75 sk. De 196 eksemplarer, solgt kontant til 👤Philipsen efter den nye rabataftale, gav SK en udbetaling på 98 rd. Efter kommissionsafgift og rabat havde han således en bruttofortjeneste på 155 rd. 75 sk., og hvis han betalte ca. 61 rd. for papir og trykning af 4T43, har han altså kunnet indkassere en nettofortjeneste på næsten 95 rd. Salget af restoplaget i maj 1845 indgik i et samlet salg af restoplagene af alle seks hæfter med opbyggelige taler fra 1843 og 1844. For dette salg modtog SK »Valuta«,* Jf. forlagsaftale af 10. maj 1845, trykt i 👤Frithiof Brandt og 👤Else Thorkelin Søren Kierkegaard og pengene, 2. udg., Kbh. 1993 [1935], s. 44: »Under Dags Dato har jeg til Hr. Boghandler 👤Philipsen solgt Rest-Oplaget af mine opbyggelige Taler, saa vel de to, som udkom hos Reitzel som ogsaa de 16 andre som udkom hos 👤Philipsen. Hvorfor er mig betalt Valuta. Saasnart første Oplag er udsolgt er Skriftet atter min Eiendom.« Forlagsaftalen har ikke kunnet verificeres. dvs. et samlet, rundt beløb;* Jf. afsnittet om tilblivelsen af Atten opbyggelige Taler i tekstredegørelsen til To opbyggelige Taler, 1843, s. 22-28. derfor kan der ikke siges noget om, hvor meget det enkelte hæfte indbragte.* Jf. skema 3 i tekstredegørelsen til To opbyggelige Taler, 1843, s. 31.

✂ Efter at 👤P.G. Philipsen i maj 1845 havde opkøbt restoplagene af alle seks hæfter, herunder også af 4T43, udgav han dem samlet under titlen133 Atten opbyggelige Taler. Da Atten opbyggelige Taler var udsolgt, og dermed også To opbyggelige Taler fra 1843, samlede han de resterende fem hæfter, herunder 4T43, og udgav dem i 1852 som Sexten opbyggelige Taler. I 1852-53 blev Atten opbyggelige Taler oversat til svensk af præsten og forfatteren, cand.theol. 👤Th. Wensjoe under titlen Aderton Uppbyggeliga Tal af S. Kierkegaard. Det fremgår ikke, om SK har haft oversættelsen til godkendelse, men ved hans død stod der et eksemplar af Aderton Uppbyggeliga Tal i hans bogsamling.* Jf. afsnittet om tilblivelsen af Atten opbyggelige Taler og Sexten opbyggelige Taler i tekstredegørelsen til To opbyggelige Taler, 1843, s. 22-30.