183
5
163
*
Forord
✂ Skjøndt denne lille Bog (som derfor blev kaldet »Taler« ikke Prædikener, fordi dens Forfatter ►ikke har Myndighed til at prædike; opbyggelige Taler, ikke Taler til Opbyggelse, fordi den Talende ►ingenlunde fordrer at være Lærer) ►har udeladt Noget, har den dog Intet glemt; skjøndt den ikke er uden Haab i Verden, forsager den dog af ganske Sind ethvert ►Haab paa det Uvisse eller om det Uvisse. ►Fristet maaskee, som de tidligere ikke vare det, har den ingen Glæde af »►at gaae som til ⓘ Gjestebudshuus;« ønsker ligesaa lidet som hine, ►»at dens Indgang maatte være i ⓘ Forfængelighed«; (►1 Thess. 2, 1.) thi hvis et Menneske end ikke var uden Dannelse, forsaavidt han lærte, af hvad han leed, det var dog aldrig lysteligt, om han behøvede at lide meget for at lære lidet. Dens Begjering er at takke, om den paa den Myndiges Ord vandt Mængdens stiltiende Tilladelse til, at turde gaae ubemærket sin Gang for at finde, hvad den søger: ►hiin Enkelte, hvem jeg med Glæde og Taknemlighed kalder min Læser, ►som med høire Haand modtager hvad der bydes med den høire; hiin Enkelte, der i den beleilige Time fremtager hvad han modtog, og gjemmer hvad han fremtog, indtil han atter fremtager det, og saaledes ved sin Velvillie, sin Viisdom ►hensætter den ringe Gave paa Rente, til Gavn og Glæde for Den, der bestandig kun ønsker at være som en Bortreist.
✂ 👤S. K.