Uddrag fra To opbyggelige Taler

Patriarchernes troende Forventning : hentyder måske til ApG 2,30-31, hvor 👤Peter i sin pinseprædiken siger om »Patriarchen David« (NT-1819), at han havde forudset Kristi opstandelse. Normalt anvendes betegnelsen 'patriark' om 👤Abraham (jf. Hebr 7,4), 👤Isak og 👤Jakob, men synes her brugt i bredere betydning, hvorfor der sikkert også hentydes til kap. 11 i Hebræerbrevet, hvor det siges, at ved troen »fik de Gamle godt Vidnesbyrd«; de gamle er 👤Abel, 👤Enok, 👤Noa, Abraham, 👤Sara, 👤Josef og 👤Moses. Om Abrahams tro hedder det fx i v. 10: »han forventede den Stad, som haver Grundvold, hvis Bygmester og Forarbeider er Gud«. Og om dem alle siges det i v. 13-14: »I Tro døde alle disse, uden at have opnaaet Forjættelserne, men saae dem langt borte, og lode sig overbevise, og hilsede dem, og bekiendte, at de vare Giæster og Udlændinge paa Jorden [ 208,16]. Men de, som sige Saadant, give klarligen tilkiende, at de søge et Fædreneland« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 5 side 209 linje 8