g, 11 1* 5: i£t noget nærmere sammenfald, end mellem sproggrænser og statsgrænser er der naturligvis mellem sproggrænser og folkegrcanser. Jf. ogsaa emigrantkolonier (som i Amerika), hvor sproget som symbol for nationen spiller en særlig rol- le. 1. 6: Ogsaa en social symbolik er altsaa mulig. s. 12 1. 11: Jeg synes ikke Jespersen har ret i at lukkelydene er dem der gaar uaarligst igennem i telefonen. Det er som bekendt de højeste frekvenser der forsvinder; a er derfor den værste - den forsvinder helt bande i telefon og i sædvan- lig grammofongengivelse; derfor er det, seks er saa vanske- ligt at opfatte, (Jespersens egne exempler er jo heller slet ikke exempler paa lukxelyd. ) s. li: Der findes overgangstilfælde mellem Ill og IV, idet ogsaa det symboliserede gøres til genstand for æstetisk og anden vurdering. Ved sproglige nydannelser kan det saaledes tæn- kes at blive afgørende, at de ikke vækker associationer med udtryk der er stærkere eller svagere tabuerede (stemplede som vulgære o. lgn. ). s. 17: Deres exempel illustrerer et i dagligsproget meget hyppigt fænomen: participationen, der bestaar i at to eller flere tegn griber ind over hinandens bet/dningsomraade. Grafisk kan det (noget simplificeret) fremstilles saaledes: a jern c metal b