ningar .gør ais ©sidende. aaske vil af de 1000 fundne ord i virke- ligheden de 100-200 ikke være øaa hyppige og burde erstattes af andre, men hvis man fastslaar de 1000 hyppigste ord udfra direkte tælling og nuromSP'lng, vil man have ©n usikkerhed af normalt samme størrelses- orden* - Under undersøgelsen vil man foruden at konstatere de ord der forekommer i alle de betragtede tekstmængder, finde dem der fore- kommer 1 et mindre antal *£ tekstmængder, og kan saaledos fast s laa en gruppe ord som sprogets næsthyppigete osv. Den undersøgelse for rus- siak, som skal omtales i det følgende, er foretaget efter denne sam- menligningsmetode, og der vil saaledea blive lejlighed til at vise, hvordan denne metode iøvrigt kan udbygges* Hvad enten nan benytte* den ane eller den anden metode til un- dersøgelse af ©t sprogs frekvensforhold, vil der - laer i et fora- rigt sprog som russisk - melde sig det spørgsmaal, osa man som under- søgeleeaobjekter skal vælge former eller gloser, dvs. om raan skal regne hver forekommende bøjningsform for sig eller skal regne f.eks. alle et substantivs bøjningsformer i kasus og tal under ét aom en og sarøm© glose. Det er her undersøgelsens formal, der raaa vor© afgørende; for stenografi og retskrivnlngsundervisnlng har de enkelte formers frekvens betydelig interesse, hvorimod det ved almindelig fremmed- sprogundervisning vil være hensigtsmæssigt at bygge paa glosehyppig- hed og - 1 al fald foi/ regelmæssige bøjningers vedkommende - udskille formlæren under ét. For forafattåge sprog som engelsk er sporgsmaalet naturligvis mindre væsentligt, men i et bøjningssprog som russisk vil en tælling af forråerne vise langt fler® ubøjelige ord blandt de hyp- pigst© end en tælling af gloser* Tællingerne er naturligvis lige "rigtige", de omfatter blot forskellig® objekter, og det hidtil sagte orø frekvensbesterr.rr.else for ord gælder llgesaavel frekvensbestemmelse for gloser. Begrebet "løbende ørd" er naturligvis ikke berørt af dette spørgsmaal; her er det stadig det totale antal i teksten forekommende ord, talt som enkeltformer, det drejer sig om. Der kan rejses en del teoretiske indvendinger nød det traditl- oneIle glosebegreb, der f.eko. sammenfatter infinitiv, imperativ, in- dlkativs forskellige tider og alle participier under én glose, men skal en hypplghedsundersøgels© af gloser have praktisk værdi for sprogundervisningen paa nu varende tidspunkt, maa man støtte sig til den gængse grammatiske sprogbeskrivelse. .StturtteÅg ,tatø.tøc..ag JuctøfflBaag« En bestem else af de hyppigste gloser under ét kan særlig let foretages, hvis man som tekstmængder benytter tekstsamlinger med glossarer, hvori samtlige forekommende gloser allerede er opført. Saadanne tekstsamlinger foreligger i læsebøger, der er udgivet i undervisnings®Jemed, Det er denne simple mulighed for frekvensbe- stemmeløs, der har givet anledning til denne undersøgelse*