Kristian Rørdam, 1860-1939 Uddrag fra BREV TIL: Rørdam, Holger Frederik FRA: Rørdam, Hans Christian (1848-04-13)

En Artillerist, som var med — bagved — og saae til, fortæller om en fynsk Dragon, der først rasende nedhug flere Fjender, men saa ikke vilde lyde Commando og trække sig tilbage. Han styrtede ind i Fjendernes Masse og efter at have nedhugget endnu flere, styrtede han skudt og død af Hesten. Ligeledes Rit-s. 22mester Sauerbrey styrtede sig med faa Mand ind i Forstaden til Flensborg. En Bøssepibe kom ud af Vinduet og nedskjød hans Hest, medens Ltn. Regenburg, som fulgte ham, blev dødeligt saaret af et Skud fra Husets Kjælder. Ritmesteren laae paa Jorden, da en Fjende nærmede sig med opløftet Geværkolbe og slog et Slag paa hans Hoved, men Hjælmen tog af. Han frigjorde sig nu fra Hesten, sprang op, nedskjød sin Fjende, og slap bort paa en ledig Dragonhest .... Det fornøjer mig meget, at Du trods alle disse Uroligheder dog har taget Philologicum. Gud give Dig en god Helbred til Dine krigeriske Øvelser 1).