Anna Maria Meyer, 1835-1874 Uddrag fra BREV TIL: Strøm, Emma FRA: Holte, Anna (185u-09-24)

„Jeg gik, som det sømmer sig en Dame," svarede Tante, „og vilde Du blot tage mig til Exempel i Alt, troer jeg ikke, at Du vilde fortryde det. — Men vi maae have en Ende paa det Uvæsen, det er en stor Synd af Dig, saaledes som Du behandler Søren, han veed jo hverken, om han er kjøbt eller solgt, den stakkels Dreng, han har mistet sit gode Humeur, han har reent mistet sin Appetit," (her havde jeg nær kommet med en kraftig Indsigelse, thi ved Middagsbordet havde Søren givet glimrende Beviser paa det Modsatte), „og din Lunefuldhed gjør ham ulykkelig. Anna," her forandrede hun sin vrede Tone til en s. 42bønfaldende, „viis mig nu, at Du er taknemmelig for den Omhu, jeg har skjænket Dig, siden Du som et fader- og moderløst Barn blev betroet til min Omsorg. Gjør min Søren lykkelig, og jeg vil tilgive Dig Alt."