Anna Maria Meyer, 1835-1874 Uddrag fra BREV TIL: Holte, Anna FRA: Strøm, Emma (185u-10-01)

Du taler om det Materielle i Ægteskabet, — det kommer an paa Qvinden selv, hvorvidt hun vil lade Materien faae Herredømmet, eller om hun vil hæve sig over den. Intet er materielt, naar man seer paa det igjennem Idealismens Briller, og disse Briller er det enhver Qvindes Pligt at benytte. Desuden, naar man elsker sin Mand, bliver da ikke enhver nok saa ubetydelig huuslig Gjerning udrettet for at gjøre ham Hjemmet behageligt, og hvilket Offer vilde man skye for den glade Bevidsthed, at han føler sig vel. Ja, lille og ubetydelig vil jeg betragte den Kone, som føler sig hævet over huuslige Sysler, og som troer sig nedværdiget ved at beskjæftige sig med Disse. Intet huusligt Arbeide kan forringe en Qvindes Værd, men kun forhøie Dette. Derfor maa Du ikke troe, at jeg fordrer, at Qvinden skal gaae op i Støveklude og Gryder for at blive et Ideal af en fuldkommen Huusmoder, net langtfra, hun skal vel være Husets ledende Haand, men ogsaa Husets ledende Aand. Hun maa kunne være sin Mands ikke alene legemlige, men ogsaa aandelige Livsledsagerinde, hun maa være hans Støtte, ligesaa vel som han er hendes Støtte, naar Livets Sorger nærme sig, ja, hun maa i Sandhed være Et med Manden. Du siger, at der fordres, at man skal see op s. 48til Manden, bet indrømmer jeg, men paa samme Maade, som Manden seer op til Qvinden. Man beundrer gjensidigt hinandens gode Egenskaber. Manden er ikke Nummer Et, og Qvinden Nummer To, thi vel, som Du bemærker i dit Brev, blev Adam skabt før Eva, men ved denne noksom bekjendte Æblehistorie viste det sig, at Adam aldeles ikke stod over Eva i store Egenskaber, men tvertimod viste en større Mangel paa Maadehold, thi hun tog kun een lille Bid af Æblet, men Herr. Adam, han spiste det heelt op. Her kunde nu igjen indvendes, at begrundet paa det store Quantum Æble, som Adam havde nydt, havde han ogsaa indsuget saamegen større Erfaring, men hvorvidt en saadan Erfaring indvirker forædlende, vil jeg lade staae ved sit Værd.