Anna Maria Meyer, 1835-1874 Uddrag fra BREV TIL: Strøm, Emma FRA: Holte, Anna (185u-12-17)

Den, der interesserede og morede mig meest denne Aften, ja morede mig endnu mere end Modestjerne, der ellers naturligviis var Aftenens Helt, det var en ung Philolog, Alfred Moor. Han var lig en aandelig Barbeerkniv, thi han barberede paa det Ubarmhjertigste hele Selskabet og Alt, hvad der kom paa Tale. Jeg har aldrig hørt saa skarp en Tunge, den var med Eg paa begge Sider, man kunde ikke berøre den, uden at skjære sig. Jeg hørte senere, at han skrev Theaterkritiker i et af vore første Dagblade. Hans afdøde Moder havde været en intim Veninde af Fru A*.