Anna Maria Meyer, 1835-1874 Uddrag fra BREV TIL: Strøm, Emma FRA: Holte, Anna (185u-12-17)

Her blev Moor pludseligt afbrudt af Modestjerne, der, seende sig om i Kredsen, idet han, med et ham eiendommeligt kjækt Kast med Hovedet, greb sit Glas, udbrød i en virkelig begeistret Tone: „Nei, hun feirer ikke sin Fødselsdag, men vi feire den, vi, som ere hendes evige Skyldnere, os, som hun har skjænket saamange s. 66store, lykkelige Øieblikke, saamange kunstneriske, uforglemmelige Nydelser, vi, som maae prise os lykkelige ved at være hendes Samtidige, vi feire den. Hvor mange skjønne Billeder har hun ikke fremtryllet for vort Øie, og hvor sande, hvor mesterlige ere de ikke Alle! Den, der har seet hende som den fattige Nyboderskone, bevæge sig i den simple Stue, som var hun født og opdragen der, talende det jevne, ægte Nyboderssprog , vil han nogensinde glemme hende? Den, der har seet hende som Hertuginden af Marlborough, der med en overlegen Aands Fiinhed og med Ordets elegante Pointeren behersker Situationen, kan han vel nogensinde glemme hende? Og den, der har seet hende som Nordens Dronning Margareta i al hendes Høihed og Aandskraft, maa han ikke uvilkaarligt bøie Knæ for hende og udbryde: „Ja, Du er ikke alene Dronning Margareta, der behersker de tre nordiske Riger, men Du er Dronning over et langt større Rige, thi Du er Dronning i Kunstens Rige, og Kunstens Rige strækker sig over den hele civiliserede Verden. Altsaa for Dronningen i Kunstens Rige, for den udødelige Fru A*, tømme vi dette Bæger. Hun leve længe i Livet, som hun vil leve længe i Kunstens Annaler."