Betty Anna Maria Nansen, 1873-1943 Katharina Marie Bech Michaëlis, 1872-1950 Uddrag fra BREV TIL: Michaëlis, Karin FRA: Nansen, Betty (19uu-06-27)

Wladimir er ikke fri for at være lidt fornærmet paa mig. Han tror, jeg simulerer for at slippe — Herregud, nu har jeg saa mange Somre døjet Nathalia Petrownas beske Formaninger og evige Mistænksomhed, jeg kom vel ogsaa over disse Maaneder, men jeg orker ikke mer Selskabelighed efter denne Vinter. Og da min Mand overhovedet ikke kan tænke sig den Mulighed at tilbringe Juli og August andre Steder end paa Kolskoija, har han taget congé som sædvanlig og rejser altsaa Fredag med Natascha og Mademoiselle.