Anna Caroline Lasenia Levin, 1862-1937 Uddrag fra Fra Herman Bangs Journalistaar ved "Nationaltidende" 1879-84 - Minder, samlede omkring breve til mine forældre

Efter megen Vrøvlen frem og tilbage var det blevet bestemt, at jeg skulde spille Pigens Rolle; hun aabnede Stykket med en Sang. Jeg var i lyserød og s. 73hvidtærnet Bomuldskjole med opsmøgede Ærmer og naturligvis Kappe og Forklæde. Tæppet gik. Jeg begynder — rædsomt — jeg var jo ingen Sanglærke. Da faar jeg pludselig Øje paa Bang nede paa den yderste Plads i tredie Række, elegant, smilende med chapeau-bas med Krone over Monogrammet. Disse Detailler opdagede jeg naturligvis først senere, men at han havde en hvid Kamelia i Knap hullet, det saa jeg, inden jeg gik rent fra Koncepterne. Dog det gik, Sophus Andersen ¹⁾Vor Akkompagnatør, den bekendte Pianist, Komponist og Musikanmelder. reddede min Sang ved at dundre Melodien paa Klaveret, saa at han overdøvede min rystende Stemme. Til mine Medspillende holdt jeg Mund med — af Naade — at „Kritiken“ sad der. Vi morede os dejligt, som alle Privat-Komedianter, Publikum kedede sig sikkert. Men saa kom Souperen og Ballet bagefter. Jeg kan huske, at jeg havde forlangt rigtig Mad — i Reglen var jo Bal-Soupererne meget lette. Vi fik Oksefilet med Grøntsager som Hovedret, dertil Bourgogne. — I „Efter Ballet“ siger Fortælleren: „Hvilken forbandet Burgunder, og i simple Glas.“ — Den Ferslewske Glasbesætning var ikke noget særdeles! Ved Bordet blev sunget en meget morsom Vise af „Sorteper“ (Prof. Julius Petersen), og Carl Levin sang selv en Skaaltale for Vært og Værtinde. Bang talte ikke, han havde Redaktørens Datter tilbords.