Carl Henrik Scharling, 1836-1920 Uddrag fra Theolog eller Digter - Ungdomserindringer og breve

Næste Dag sad jeg i det Trattori, hvor Skandinaverne pleiede at indtage deres Middagsmaaltid, til vanlig Tid henimod Kl. 7. Kun et Par Gæster havde indfundet sig, jeg havde taget Plads i et Hjørne af Salen. Saa gik Døren op og ind traadte Bjørnstierne Bjørnson og hans Hustru. Han kastede et hastigt Blik om sig, og da han saae mig, gik han rask hen i det modsatte Hjørne. Men Fru Karoline havde ogsaa Øinene med sig, hun styrede sine Skridt lige hen imod mig og tog resolut Plads ved Siden af mig. Saa maatte hendes Mand følge efter, vi hilste køligt paa hinanden, og Samtalen gik lidt trægt i Begyndelsen. Men efterhaanden s. 74løsnedes den, og Bjørsons Vrede var gjærne ligesaa hurtig til at lægge sig som til at reise sig, og han sagde da: »Ja, Du faar undskylde min Ilterhed igaar Aftes, men der var saa varmt i Stuen, seer Du, og den Kakkelovnshede taaler jeg nu ikke saa godt,« hvortil jeg svarede, at mine Ord havde vel heller ikke været saa godt overveiede og kunde ogsaa behøve en Undskyldning. Saa drak vi et Glas Vin sammen, og Venskabet var atter gjenoprettet, takket være Fru Bjørnsons Snildhed, og vi kunde i den følgende Tid atter udvexle vore Tanker og afvigende Anskuelser med hinanden, dog paa mere fredelig Vis.