Carl Henrik Scharling, 1836-1920 Uddrag fra Theolog eller Digter - Ungdomserindringer og breve

I Februar forlod jeg Holland og reiste til Paris, hvor jeg tilbragte et Par Maaneder. Men dette Ophold blev en Skuffelse for mig. Jeg havde tænkt mig det i Lighed med Opholdet i Rom, den samme Stilhed og Storhed, et fortroligt Samliv mellem Skandinaverne, Sydens milde Vinter — men alt dette blev ganske anderledes. Vel traf jeg atter her Venner og Landsmænd — Bjørnstjerne Bjørnson var ogsaa kommen hertil, fremdeles mødte jeg H. C. Andersen og den Heibergske Familie, der viste mig stor Venlighed, og den unge Statsøkonom N. C. Frederiksen — og var ofte sammen med dem, men Samlivet havde et andet Præg end i Rom. Vi boede ikke i et samlet Kvarter som i Rom, men i store Afstande fra hinanden, havde hver sine Maal at følge, hvad der lagde Hindringer i Veien for Samlivet. Hertil kom den store Uro og Travlhed, det idelige Spektakel, Indtrykkene vare mangeartede og spredte, uden at jeg formaaede at samle dem til Helhed. Ogsaa forekom det mig, at der var noget Smaatskaaret og Hverdagsagtigt over Pariserne, og over deres store Pragtbygninger megen tavs Glimmer og Pral. Det tidlige Foraar var skarpt og koldt, hvortil endelig kom nogen Upasselighed, som jeg havde paadraget mig — kort sagt, det lykkedes mig ikke at faa Øie for den s. 80skønne Verdensstad ved Seinens Bredder, som henrykker saa Mange. Heldigvis kom jeg i Forbindelse med flere franske Theologer og Præster og fik derved Indblik i de franske Kirkeforhold og den skarpe Modsætning mellem orthodoxe og liberale Theologer, der skiller den franske protestantiske Kirke i to Leire, som stod bittert og lidenskabeligt overfor hinanden.