Carl Henrik Scharling, 1836-1920 Uddrag fra BREV TIL: Scharling, Carl Emil FRA: Scharling, Carl Henrik (1861-06-28)

En dejlig Seilads havde vi fra Beiruth til Constantinopel, men Dampskibet seilede mig altfor langsomt, fuld af Utaalmod gik jeg op og ned ad Dækket — thi i Constantinopel maatte jeg jo finde Breve fra Hjemmet. Vor første Gang var til Baron Hübsch — han kunde først træffes næste Dag, saa maatte jeg tvinge min Længsel een Dag endnu. Næste Dag kom vi igen, traf atter Ingen hjemme, men der laa en dejlig stor Pakke med Udskrift: Α Monsieur Henrik Scharling. Hvor bankede mit Hjerte af Glæde ved Modtagelsen — Halvdelen maatte jeg jo udlevere til Schmidt, men der var alligevel meget til mig. Saa løb jeg hjem forat spise til Middag, inden jeg begyndte Læsningen. »Sultanen er død,« fortalte man mig — ja, hvad angaaer det mig, jeg har jo faaet Breve hjemmefra. Saa spiste jeg saa hurtig, som Tænderne kunde løbe — og saa op i Galop paa mit Værelse. Bre-s. 192vene blive tagne frem — Udskrifterne læste — saa rev jeg det ene op, og saa det andet, saa kiggede jeg lidt i dette, saa læste jeg Slutningen af hint, indtil jeg endelig fik saamegen Ro over mig, at jeg kunde læse dem ordentlig fornuftig igennem. Tak og atter Tak for al Eders Kjærlighed og Trofasthed, hvormed I følger mig paa mine Vandringer!