Frederik Schyberg, 1905-1950 Uddrag fra Den store Teaterrejse - Michael Rosings dagbog og breve fra pariserrejsen 1788

Men det kraftfulde Anslag, vort Teaterliv fik gennem Holbergs Skuespilproduktion og Skuepladsens ret hurtige Befæstelse som københavnsk Institution, maa ikke forlede til en Overvurdering af vort Teaters ydre s. 37Standard og Vilkaar i det 18. Aarhundrede. Der gør sig som oftest en romantiserende Tendens gældende indenfor den populære Betragtning af Teaterhistorien. Det er altid i Fortiden, at de store Skuespillere levede og de virkelig gode Forestillinger var at se. Fortidens obligatoriske Storhed er et Fata Morgana, der flytter sig fra Generation til Generation og langsomt ogsaa kommer til at svæve lysende over de Perioder, i hvilke Skriget efter Fortidens uforglemmelige Højdepunkter netop lød stærkest. Og dog er Sandheden om Teatrets, i dets moderne Skikkelse ret nye, Kunstart vel den, at de to Aarhundreder, i hvilke Skuespilkunsten har eksisteret med sit nuværende Artspræg, har udvist en gradvis Fremgang og Forfining efter Kunstnernes voksende Formaaen og Publikums stigende Fordringer. Det danske Teater ved det 18. Aarhundredes Slutning var ikke det Hjemsted for „store“ Skuespillere og Skuespillerinder, som en romantiserende Betragtning (eller en teaterpolitisk Tendens som for Eksempel hos Edvard Brandes) har udraabt det til. Det var et lille og meget primitivt Teater, der længe kæmpede med vanskelige indre og ydre Vilkaar.