Frederik Schyberg, 1905-1950 Uddrag fra Den store Teaterrejse - Michael Rosings dagbog og breve fra pariserrejsen 1788

308. Til Rahbek skriver Rosing til at begynde med yderst skeptisk om Josepha Müller, Vennens store Sværmeri fra Udenlandsrejsen („det første Fruentimmer med hvem jeg (Rahbek) drømte mig Muligheden at blive lykkelig“. Er. II 260—66) — hun var efter Rosings Mening nu altfor færdig til at lade sine Gaver høre ved Klaveret, „som om ieg var kommet fra Danmark for at høre hende spille Claveer“ s. 408(Det kgl. Bibliotek. Brev 174. 12. Aug. 1788). Men Rosings Følelser for Müllers ældste Datter undergaar en Række forbløffende Svingninger (se videre Note 358 og 368). Josepha (egl. Josephine) Hortensia Müller (1766—1808) havde debuteret paa Burgteatret i 1782 som Betty i Chamforts „Den unge Indianerinde“; Schink og Rahbek er overstrømmende i deres Ros af hendes Talent (Rahbek Er. II 261 -—65), Meyer kalder hende „eine reizende Blondine voll Geist u. Feuer“ (Meyer: Schröder I 368) — for Staffeldt blev hun derimod typisk for et i hans Øjne særlig wiensk, sødligt maniereret Komediespil, en slap og fad „Elskelighed“, der indgyder ham Væmmelse. (Staffeldt 424. 436). Preisler omtaler hende koldsindigt, men erkender at hun spiller godt som Henriette i „Ringen“ (II 265). Hun har sandsynligvis haft Lighedspunkter med Mad. Rosing i Talent og i sit private Væsen en indtagende kvindelig Sødme. J. blev gift med den berømte Hofmaler Füger, men næppe lykkelig gift. Hun led af Tungsind og maatte i 1799 trække sig tilbage fra Teatret paa Grund af svær Sygdom. Billede S. 283.