Harriet Vilhelmine Bentzon, 1861-1945 Uddrag fra BREV TIL: Lassen FRA: Drachmann, Holger Henrik Herholdt (1865-11-05?)

Dennegang, eftersom man hverken vadsker eller stryger mig ud af min Hule, skal De dog have den Tilfredsstillelse at see mig paa Papiret uden at jeg i stilistisk Henseende skeier saa stærkt ud som Tilfældet var ved mit Brev af . . . . . (Datoen ubekjendt), hvilket De, paa Grund af de precaire Forhold, hvorunder det var skrevet (Benene paa Randen af en Vadskerballe) godhedsfuldt bedes undskylde paa det Bedste saavel hos D.em selv som hos Deres Frk. Datter. Gratulationen til Sidstnævnte beder jeg Dem ogsaa forandre til den eleganteste, De kan overkomme. Forresten kan jeg tænke, at den hele høitidelige Sviir løb af paa bedste Maade: Silkekjole, Blomster, blegt Ansigt, Munkesang, lakeret Psalmebog, Gratulationer, Vinglas etc. etc.; og ligeledes kan jeg tænke, at Frøknen nu indtager en mere imponerende Plads blandt de ugentile Chordrenge, og en mere huslig Stilling i Deres hyggelige Hjem, der nu maa være doppelt hyggeligt, naar Ilden snurrer i Kakkelovnen, medens Frk. Maria spiller „Kehrauss“en, og Bladene dandse i Takt nedad Skovbakkens Træer, ligesom Tilfældet er her med mine Træer udenfor Vinduet, der svaie frem og tilbage med de lange nøgne Kviste, der ligne ligesaamange Riis, der kunde have Lyst til at rise de smaa Englebørn oppe i Skyerne. Apropos, om Englebørn; jeg haaber De bringer den lille Frk. „Kirsten“ min bedste Hilsen. Jeg glemmer ikke saa let et Par saa smukke Øine, og beklager meget at vedkommende unge Dame ikke ved min Afreise befandt sig paa Skibsbroen, forat jeg da til Ære for hende kunde have banket en Student, slaaet en Veirmølle over Maskinen, eller kastet min Notebog med alle dens Vers overbord, forat en ridderlig Sjouer kunde have fisket den op og leveret den til hende som en retmæssig Besidder af alt hvad der er •Smukt.