Harriet Vilhelmine Bentzon, 1861-1945 Uddrag fra BREV TIL: Drachmann, Andreas Georg FRA: Drachmann, Holger Henrik Herholdt (1867-03-01)

Da du vel fik gjennem Frederiksen min Blyantsnotitse fra Helsingør, vil jeg begynde dermed, og da berette, hvorlunde vi for en jevn Brise passerede Kronborg, Nakkehoved, Kullen o.s.v., ligesom baade jeg og andre saa ofte have gjort, og derpaa blideligen vuggedes af Kattegattets Vover. Dog, snart afløstes disse blidere Bevægelser af andre af en mindre delicat Natur. „Hun kulede op“ med andre Ord, og henimod Aften havde vi en Storm lige i Næsen V. N. V. Jeg gik tilkøis og sov godt, og det var Morgen, og det var Aften den første Dag. Da jeg kom paa Dækket den næste, stode vi ind under Land, mellem Fres. 53derikshavn og Skagen. Sammen med os kastede 2 andre Skibe Anker i Aalebækbugten, for der i nogenlunde smult Vande at ride Stormen af. Dette gjorde vi da ogsaa den ganske Dag og Natten med, og det var en Dag, hvor der som sagt var Forslag i. Og eftersom ombord alle maa gjøre hvad Skibet gjør, saa red jeg ogsaa Stormen af paa Ryggen af skyligthet og transporterede Søens Bevægelser over i min Malerkasse. „Noch nicht aber war ich da gewesen“, jeg mener i Nordsøen. Men det kom. Tirsdag Morgen lettede vi, passerede Skagens Fyr og stode ud i Skagerak. Mille de tonnerrrrrrrr.