Harriet Vilhelmine Bentzon, 1861-1945 Uddrag fra BREV TIL: Drachmann, Andreas Georg FRA: Drachmann, Holger Henrik Herholdt (1866-08-21)

Jeg boer, som jeg ovenfor har bemærket, udenfor Byen. Et Staffelie er sat hen ved Vinduet, hvorfra der er den omtalte prægtige Udsigt, Thorvaldsens bedste Statuer i Biscuit staaer rundtomkring paa Etagerer, og paa Væggene hænge gode Malerier. Til Frokost drikkes Capmadeira, til Middag Rødvin, og det Eneste, der generer mig, (det er ikke Affectation), er den stadige Lovsang over mine Fortræffeligheder fra den skikkelige og opmærksomme gamle Samlers Side. Den lille (eller store) Frk. Maria er, som jeg allerede opdagede i Kjbhv, en fortræffelig og dannet ung Pige, dog mangler hun, forat jeg skulde løbe bort med hende, det Gratiøse i sit Ydre, man nu engang i vore Dage stiller som en uafviselig Fordring for et sligt Troubadourforetagende.