Julius Emil Ferdinand Clausen, 1868-1951 Uddrag fra BREV TIL: Adler, Peter Christian FRA: Jacobsen, Peder Vilhelm (1829-03-16/1829-03-17)

s. 56Prins Fritz besøger i denne Tid alle mulige offentlige Stiftelser, saaledes Børnehuset, Vartov, Vaisenhuset m. m. De simpleste Haandværkere og de egenlige Fattigfolk bære en ubegrænset Højagtelse for ham, dels for hans øjensynlige Haardførhed og legemlige Agilitet, dels for en meget naragtig Sags Skyld. Der gik nemlig en Tidlang her i Byen det aldeles ugrundede Rygte, at Fattigforstander Mangor, som Fattigfolk hader som Pesten, var arresteret, og Grunden hertil troede de var, at Prinsen om Aftenen sad hjemme og selv reviderte Fattigvæsens- Regnskaberne, hvor han da havde fundet Ugler i Mosen. Det er en yderst komisk barnlig Folketro, hvoraf man ikke vil finde mange saa stærke Spor siden Folkebøgernes Tid om Holger Danske etc . . .