Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Tale ved åbningen af Marielyst Højskole 5. november 1868

Nu, da Skolen for Menneskelivet i Fædrenelandet er aabnet paany paa Modersmaalet, nu vil sikkert ogsaa Folket forynges som Phønix-Fuglen og lovsynge det folkelige og menneskelige Livs-Lys, til det har naaet sit Maal. Hertil vil vi ønske Skolen for Livet her og allevegne Lykke og Himlens Velsignelse, hertil tør vi ogsaa haabe, at det Sæt danske Ungersvende, vi her idag byder velkommen, ærlig vil bidrage Sit og derved forøge det Baal, hvorpaa Romer-Ørnen skal brænde sig selv ligesom Møllet, der forblindet af Lysets Glands finder Døden i dets Lue.