↩ Der er nemlig ikke blot en ærværdig gammel Kone, som da hun havde hørt 👤Kolds Fortælling om sit Skole-Liv ved sidste Vennemøde læse op, i flere Dage næsten slet ikke talte om andet, saa Husets Folk sagde for Løier, at hun reiste sikkert næste Sommer over til 📌Fyen, for at gaae i 📌Kolds Skole, nei, skiøndt jeg allerede kalder det meget, saa er det dog i mine Øine meget mere, at der nylig i samme Egn var et stort Bonde-Bryllup, hvor der som sædvanlig blev ►ædt og drukket tilbørlig og siden spillet op og dandset af alle Livsens Kræfter, men saa var der da endeel Mænd og Kvinder, med et Par unge Skolelærere i Spidsen, som satte sig ned i en ►egen Stue og talde sammen om allehaande danske Ting, og sang danske Viser baade gamle og ny, og inden man vidste det, blev Stuen fuld af Dandsere og Dandserinder, som ►hørde til og, saavidt de kunde, sang med, saa tilsidst tog alle Spillemændene sig ogsaa en Hviletid, saa Dandse-Lystigheden afbrød sig selv i hele to Timer for den danske Folkesangs Skyld, og et lykkeligere Varsel for den danske ►Folke-Skole har jeg aldrig hørt, men et lykkeligere Varsel, mener jeg ogsaa, man skulde aldrig forlange.