↩ Man bemærker, at vægten lagdes på det fælles, hvor alle kunne være med. Det samme gjaldt beskæftigelsen med lignelser, nordisk mytologi, dyrefabler og folkeeventyr. Et andet hovedfag var sangen, både af de gamle folkeviser og af de nyere og nyeste sange og salmer, ikke mindst 👤Ingemanns og Grundtvigs egne. Dernæst blev der fortalt danmarkshistorie. Men formiddagen kunne også slutte med en times undervisning i emner, der var af direkte praktisk betydning for de fleste af eleverne: landmåling, agerbrug og kvægavl (►Brandt 1858, s. XVIII).