Hverdag på Marielyst
✂ Om undervisningen i de første år beretter 👤C.J. Brandt i “en kort Beskrivelse af vor sædvanlige Dagsorden i Vintermaanederne”, at hvis ikke skoledagen blev afbrudt af f.eks. udflugter til København eller besøg af Grundtvig, tog den sig ofte således ud om formiddagen kl. 8-12:
✂ Størst Fornøjelse og jeg tænker derfor ogsaa størst Udbytte har vi haft af vore Ordsprog. Ved dem har man den store Fordel, at de for en hel Del er Ord som endnu lever i Folkemunde. Enhver af de Unge kjender dem, har hørt mangfoldige anvende, har selv tidt og mangen Gang anvendt en Del af dem. Derved har man strax et fælles Fodfæste (►Brandt 1858, s. XV f.).
✂ Man bemærker, at vægten lagdes på det fælles, hvor alle kunne være med. Det samme gjaldt beskæftigelsen med lignelser, nordisk mytologi, dyrefabler og folkeeventyr. Et andet hovedfag var sangen, både af de gamle folkeviser og af de nyere og nyeste sange og salmer, ikke mindst 👤Ingemanns og Grundtvigs egne. Dernæst blev der fortalt danmarkshistorie. Men formiddagen kunne også slutte med en times undervisning i emner, der var af direkte praktisk betydning for de fleste af eleverne: landmåling, agerbrug og kvægavl (►Brandt 1858, s. XVIII).
✂ Om eftermiddagen øvede man sig i de almindelige skolefag skrivning, regning og læsning. 👤Brandt fremhæver som de bedste læsebøger ►Snorres kongekrønike og ►Saxos danmarkshistorie, begge uden tvivl i Grundtvigs oversættelser, men også ►Njals saga og ►Odysséen i 👤Christian Wilsters oversættelse. Det kom naturligvis ikke et øjeblik på tale her på denne danske højskole at læse 👤Saxo på latin eller 👤Homer på græsk.
✂ Sangen var ikke alene skemasat, der blev også sunget uden for skoletiden både i dag- og aftentimerne. I det hele taget har det “været vort stadige Øjemed, både i ‘Timerne’ og udenfor dem, hvad enten vi samledes Søndag eller Søgndag, at give Skolegangen Præget af et Samliv til fælles Opmuntring og Oplysning” (►Brandt 1858, s. XXI), og hertil bidrog fællessangen.
* Grundtvig betegnede sig jævnligt som umusikalsk, men fremhævede dog i sine senere højskoleskrifter, navnlig ►Om Indretningen af Sorø Academi til en Folkelig Høiskole fra 1843, sangens pædagogiske betydning.✂ Vægten lå på elevernes nationale vækkelse, uudtalt også på deres ‘sædelige’, dvs. moralske dannelse (dengang selvfølgelig på kristeligt grundlag), snarere end på kundskabstilegnelse.