↩ Vil nu mine ►Kyndinger sammenligne min personlige Stilling for Øieblikket med min Stilling for tredive Aar siden, da jeg ikke blot havde opgivet mit Levebrød i Stats-Kirken uden Pension, men var 168 (VU) hvad man kalder aldeles hjelpeløs, og bad dog bønlig Majestæten kun om Tilladelse til med dem, der vilde følge mig, at træde ud af Stats-Kirken, da maa man vel troe, jeg nok kunde have Mod og Sind til at byde Levebrødet og Stats-Kirken Farvel, nu da Kirkedøren staaer ►paa vid Gavl, og jeg ►ikke har mindste Grund til at bekymres for Føden og 8Klæden►, det Par Aar eller Uger, jeg endnu kan have tilbage, saa at naar jeg alligevel udsætter det til det yderste og stræber med al Flid at undgaae det, da kan det kun være, fordi at, ligesaa vis som jeg er paa ►Præstefrihedens christelige Nødvendighed, ligesaa vis er jeg paa, at, efter Omstændighederne, vilde den Christne Menighed være langt bedre tjent med, at ►Præste-Friheden blev givet inde i Folke-Kirken, end at den blev taget udenfor. Da imidlertid ►den Herre, som jeg tjener, ligesaa lidt vil have sit Rige begunstiget paa Verdens-Rigernes Bekostning, som han vil have sit Rige af denne Verden, saa turde jeg dog ikke, selv for hans Folks og Riges Skyld, forlange eller vente den ►Præste-Frihed i vor Folke-Kirke, der vel, ►selvtagen, ►alt længe har fundet Sted, men som dog i alle Stats-Kirker har været nægtet, og ophæver saavel det statskirkelige som det kirkestatslige Begreb, saavel det keiserlige som det pavelige ►Statholderskab i 👤Christus-Riget, naar det ikke stod klart for mig, at den fri Folke-Kirke vil være vort ►Borgerlige Selskab med Konge og Folk langt gavnligere end Stats-Kirken i sine bedste Dage har været dem, og vil herefter være ligesaa gavnlig, som den forfaldne, uopreiselige Stats-Kirkes ►Uglebillede vilde være dem skadeligt. Hvadsomhelst man nemlig nu vilde giøre til ufravigelig Rettesnor for ►Lærdommen i vor Folke-Kirke, som, efter ►Grundloven, har slet intet bestemt ►uden det tomme, aldeles ustatskirkelige og ukirkehistoriske Navn: evangelisk-luthersk, saa veed vi alle, det vilde være et dødt Bogstav, saa at selv Biskop 👤Mynster, mens vor Lutherske Stats-9Kirke endnu stod med ►Kongeloven paa Papiret, ei turde andet end foreslaae ►Lære-Frihed, der 495 (US) endog skulde gaae saa vidt, at Præsten skulde have Lov til ved Daaben og Nadveren at fralægge sig alt Ansvar for hvad han paa Befaling læste op af ►Alterbogen, saa at i denne eensformige Oplæsning og i alle muelige Baand paa Aands-Livets Yttringer, med uforanderlige Psalmebøger, ufravigelige Texter, Lærebøger, Læsetimer med Confirmander og Opstillinger paa Kirkegulvet, deri og i den 169 (VU) uforandrede ►Præste-Eed, som man dog skulde have Lov til at bryde ustraffet, deri skulde den statskirkelige Eenhed og det reent lutherske og almeenchristelige Præg bestaae. Hvad Skade Kongen og Folket vilde have af en saadan Stats-Kirke, er man vel endnu ►sædvanlig for aandsfattig til at fatte, men hvad Gavn de kunde have deraf, skal ►vist heller intet Menneske kunne sige, og hvilken Byrde og Skam den vilde være, hvilken Byrde for alle dem, der skulde hylde og betale den, og hvilken uslukkelig Skam for dem, der lod sig leie til at tjene i den, det kan og det vil hele Verden see. Og nu, da vi har Religions-Frihed, saa den, der lærer imod sin Overbeviisning eller bryder sin Eed, har slet intet at undskylde sig med, nu, da den fri Presse har ►opladt Verdens Øine for den “officielle Christendoms” klare Uchristelighed, hvad for Præster, hvad for en Stats-Kirke vilde man nu faae, naar man stræbde at giøre saadan en af vor fri Folke-Kirke, enten efter det ►Mynsterske ►Mønster, eller med endnu mere Selv-Modsigelse og endnu flere ligesaa unyttige som trykkende Baand i alle Ender? Hvilken Statsmand 10maa ikke indsee, at hvad end Tilfældet har været og vilde være under andre Omstændigheder, saa er der nu og herefter intet Fornuftigt at giøre ved Folke-Kirken, ►uden eet af to: enten reent at ophæve den og, som 👤Napoleon sagde, at indsætte “Beskyttelse af alle Confessioner” i ►Kronings-Eden, istedenfor det gamle “Udryddelse af alle Kiætterier”, eller i Folke-Kirken at løse Præsternes Tungebaand tilligemed Kirkegængernes Sognebaand, da man ellers bygger paa en skummel Grav-Kirke, som ikke blot de Christne men alle levende Mennesker maatte skye, og som Folket snart, om aldrig for andet, saa for den unyttige Bekostnings Skyld, vilde ønske langt borte. Jo mere ►almindelig nemlig den Oplysning bliver, at vil man agtes for et Sandheds-Vidne, da maa man først og fremmerst vise sig som en ►ærlig og samvittighedsfuld Mand, og at vil man have sin Tale troet, maa man først og fremmerst holde sin Mund fri og ikke for nogen Priis leie den ud ►enten til Keiser eller Pave; jo ►almindeligere og jo klarere denne menneskelige Børnelærdom bliver, des umueligere bliver ►aabenbar en Stats-Kirke med tvun 496 (US) get ►Lærdom og Gudsdyrkelse, eller med tvetungede Præster, som kan have mindste sand Høiagtelse hos et Folk og levende Indflydelse paa dets Tro og Samvittighed, og des umueligere bliver det for andre end ►Kiødhoveder, Rænkesmede og Plageaander, at føre Ordet i saadanne Tugthuse.