Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Den guddommelige Treenighed

Anderledes vil det imidlertid være, naar Vorherre 👤Jesus Christus kommer i sin Herlighed og sidder personlig paa Thronen, som skrevet staaer: I Elskelige! nu er vi Guds Børn, og det er endnu ikke aabenbart hvad vi skal blive, men vi veed, at naar han aabenbares, da skal vi blive ham lige, thi vi skal see ham, som han er, og atter: Eders Liv er skjult med 👤Christus i Gud, men naar 👤Christus vort Liv aabenbares, da skal ogsaa I aabenbares 203med ham i Herlighed *Coll. 3.. Vi maae her, hvor det ikke er Skriftklogskab, men Menigheds-Livet, hvorom Talen dreier sig, hverken lade os forvilde eller forstyrre af Tvisten om Aabenbarings-Bogen og det saakaldte Tusindaars-Rige, men skal blot minde om, hvad alle levende Christne kan forstaae, at Vorherres 👤Jesu Christi Kongedømme, saavelsom hans Rige paa Jorden, er kun virkelige i Aanden og maa dog engang blive ligesaa virkelige i alle Maader, som han er et virkeligt Menneske baade med Sjæl og Legeme, og det er soleklart, at Sønnens som Sandhedens Rige paa Jorden er netop ligesaa skjult og ligesaavel en Troes-Sag, som 👤Christus-Riget, og maa dog nødvendig engang aabenbares i Herlighed, saa Jorderige dømmes med Ret og Folkene med Sandhed, og saa at alle Løgnens Munde tilstoppes. Den samme Retfærdighed, Fred og Glæde, som nu udgjør Guds Rige i Aanden, vil da ogsaa udgjøre det, men baade i Aanden og for Haanden, saa det Indvendige er blevet udvendigt, som Herren selv har sagt, det skal være, fordi Han, som skabde det Indvendige, Han skabde ogsaa det Udvendige.