↩ Ligesaa lidt imidlertid, som vi kan tænke, at den indbyrdes Kiærlighed mellem vore ►første Forældre og dermed mellem Mand og Kvinde, aldeles udslettedes og ophørde ved Syndefaldet, lige 129 (VU) saa lidt maae vi tænke, at det var Tilfældet med Troen 456 (US) paa Guds-Ordet, eller med Udødeligheds-Haabet, men vi maae tænke, at ligesom Mennesket i Ordet beholdt sin kiendelige Lighed med Gud, saaledes fulgde ogsaa en Levning af Troen, af Haabet og af Kiærligheden, det faldne Menneske ud ad 📌Paradis og ind i Ørken, hvor de ►vistnok alle, med Afmagten og det dødelige Saar, som var Syndens ►Handsel, rimeligviis snart maatte uddøe, men kunde dog mueligviis ogsaa af Guds Naade ►vidunderlig ►opholdes og styrkes, og ►i Tidens Fylde af samme Guds Naade i hele sin Rigdoms Aabenbarelse gienfødes og fornyes ►efter Hans Billede, som skabde os.