↩ Naar vi nu betragter det oprindelige Menneske-Liv eller 📌Paradis-Livet i Herrens Lys, med ►Skabelses-Bogen for Øie, da seer vi let, at Troen paa Guds-Ordets Kraft og Liv og Sandhed, og Haabet om Udødelighed i 📌Paradiis, det var Troen og Haabet hos vore ►første Forældre, hvormed de stod og faldt for Guds Aasyn, medens det kan synes tvivlsomt, om de tabde eller beholdt den indbyrdes Kiærlighed, der hos dem var ►Kiærligheden til Næsten som til sig selv, hvori ►Guds-Kiærligheden af ganske Hjerte, Sjæl og Styrke spirede, og hvoraf den skulde opvoxet og udfoldet sig som ►Paradis-Rosen, men at vore ►første Forældre dog maae være faldet netop ligesaa dybt fra den indbyrdes Kiærlighed, som de faldt fra Troen og Haabet, det følger dog ►nødvendig af den levende Sammenhæng derimellem, og vi kan høre det paa 👤Adams Ord, hvormed han igrunden skiller sig 12fra sin Hustru, som sit eget Legeme, Kiød og Been, sigende til Skaberen: ►Kvinden, som Du gav mig, hun forførde mig.