Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Det medfødte og det gienfødte Menneskeliv

Dette synes vel endnu for de Fleste enten Ordkløveri eller dog en meget mørk Tale, men ikke for Christne, som troer, at Verdens Frelser, Guds eenbaarne Søn, Vorherre 👤Jesus Christus, han er baade den evige Sandhed og Guds-Ordet selv, i egen guddommelige Person, thi heraf følger jo nødvendig, baade at alt hvad der strider mod evig Sandhed, det er ugiørligt, altsaa hvad vi kalder umuligt for Gud, og at et Ord, der, naar det var sandt, maatte udslukke Ordets Lys og derved tilintetgiøre det, det er netop usigeligt for Ordet, som er Gud og blev Kiød, altsaa i den Mening netop umueligt for den sande Gud, der hverken kan eller vil nægte sig selv, fordi Sandheds-Fornægtelse er Løgnens Bekræftelse, og, som det egenlige U-Ord, U-Aandens, Løgnerens, Djævelens førstefødte Søn.