Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Det medfødte og det gienfødte Menneskeliv

Derimod er det aabenbar selvmodsigende, vrævlevurnt og yderst kiedsommeligt, naar de Theologer, som, hvad enten de kalder sig Catholske eller Protestantiske, evangelisk-lutherske eller bibelske, indrømmer og paastaaer baade Menneskets Skabelse i Guds Billede og Fornyelsen efter det samme Billede ved Troen paa den Guds Søn og Menneskens Søn, Vorherre 👤Jesus Christus, men som ligesaa ivrig paastaaer, at Syndefaldet”, som er indtruffet mellem Skabelsen og Fornyelsen, og som gjør Gienfødelsen og Fornyelsen uundværlige til Salighed, dette Syndefald skal saaledes have vanskabt eller rettere udslettet og i Bund og Grund ødelagt Mennesket og hele Menneske-200Livet i Guds Billede, at der er ikke Gran eller Spire tilbage af den medfødte Herlighed og af det medskabte Forhold mellem Gud og Menneske, saa at om det faldne Menneske giælder alt hvad de mahomedanske Theologer paastaaer om Mennesket i det hele, og saavel hele Aabenbarings-Historien, som hele Gienløsnings-Værket bliver da en Række af Umueligheder, der alle skal overvindes med det døde og magtesløse Skriftsprog, at hvad der er umueligt for Mennesker, det er mueligt for Gud.