►Det medfødte og det gienfødte Menneskeliv.
✂ (N. F. S. Grundtvig).
✂ Saalænge som en Abekat kun behøver at sætte sig paa Bagbenene, at blive klædt paa, og taalelig at efterabe vor Spiisning og lidt Skræder-Syning, for i vore Øine at være ligesaa forsvarligt et Menneske, som andre simple Folk, saa længe nytter det ikke at tale eller skrive til os om det egenlige Menneske-Liv, ►enten ►det barnlig medfødte, som vi fødes med af Modersliv, eller det barnlig gienfødte Menneske-Liv, som vi fødes til i Herrens Daab af Vand og Aand. Dog ikke det alene, men selv, naar vi ►er kommet efter, at det er Mund og Mæle, Ordet og Talen, som egenlig og kiendelig skiller os Mennesker fra alle de “Umælende”, selv da ligger Menneske-Livet for os i Bælgmørke, saalænge Ordet er os kun et Mundsveir med en egen Lyd, thi derved bliver Menneske-Ordet endnu ingenlunde væsenlig forskielligt fra alle Brøl og Bjef, end sige da fra den Efterabelse derad, som jo baade Stær og Skader og især Papegøier kan afrettes til.
✂ Først da, naar det er ►faldet os paa Sinde, at der i Menneske-Mælet og Menneske-Talen 197paa vor Tunge og paa vore Læber, kan og skal være noget forunderligt Noget, og noget Mageløst, som ingen Fugl og intet Dyr kan afrettes til at efterligne, kort sagt, noget ►Skaberligt og Guddommeligt, som vi maae kalde ►saa, fordi vi, efter vor Erfaring, kun har det tilfælles med hinanden og følgelig med vor fælles, usynlige Gud og Skaber, først da er vi skikkede til at tænke over Menneske-Livet, paa de forskiellige Trin, hvorpaa, og under de ►adskillige Skikkelser, hvorunder, dette Liv har aabenbaret eller kan aabenbare sig for os. Vi opdager nu let, at Menneske-Ordet og Menneske-Talen kan og skal have en tredobbelt Beskaffenhed, der i denne Verden er dem ►eiendommelig, altsaa at de kan og skal have tre saa 101 (VU) kaldte Egenskaber, som kiendelig adskiller dem fra alt hvad der kun er Skvalder og Eftersnak, thi vel baade kan der være 429 (US) og er der stor Forskiel paa, hvormegen Kraft, hvormegen Sandhed og hvormegen Kiærlighed, der levende udtrykker sig i Menneske-Talen, men Noget deraf maa dog findes i al Menneske-Tale, som skal svare til sit Navn, saa at naar vi finder, der ikke er mindste Kraft, Fynd eller Klem i en saakaldt Tale, da kalde vi den død og tom, og finder vi slet ingen Sandhed i den, da kalder vi den falsk og uægte, og finder vi slet ingen Kiærlighed i den, da kalder vi den umenneskelig og hjerteløs.
✂ Staaer nu dette kun urokkelig fast, at Menneske-Livet har sit eneste kraftige Udtryk, visse Maal og klare Speil i Menneske-Talen med en høiere, usynlig Kraft, med inderlig Sandhed og uskrømtet Kiærlighed, da har vi Stadet, hvorfra det kan og 198skal sees, kan og skal bestandig klarere indsees, at det medfødte og det gienfødte Menneske-Liv vel er saa himmelvidt forskiellige, som Beskaffenheden, Vidden og Graden af de høiere Livs-Kræfter, af Sandfærdigheden og Sandheden og af Kiærligheden og Godheden, hvormed Menneske-Livet udtrykker sig i Menneske-Talen, men at det dog paa den anden Side altid er det selvsamme Menneske-Liv, vi taler om, med de samme Love og oprindelige Egenskaber, de samme Livs-Kræfter og Kiendemærker, saa at Menneske-Livet i sin allerdunkleste, sin allerfattigste og sin allerureneste Skikkelse, dog igrunden er af samme Art, som Menneske-Livet i sin allerrigeste, allerreneste og allerklareste Skikkelse, saa at, for at sige alt med eet Ord, Røveren paa Korset havde samme Menneske-Liv tilfælles med Guds eenbaarne Søn, Vorherre 👤Jesus Christus, til hvem han raabde: ►Herre, tænk paa mig, naar Du kommer i dit Rige! og af hvem han fik det sanddru, mageløs ►kraftige og kiærlige Svar: ►sandelig, sandelig, siger jeg dig, idag skal du være med mig i ⓘ Paradis.►
✂ Dersom det ikke var saaledes, da kunde Guds eenbaarne Søn ligesaalidt villet være og være blevet et virkeligt Menneske-Barn, født af en Kvinde, som noget kvindefødt Menneske-Barn ►enten vilde eller kunde blive et virkeligt Guds-Barn, ►født af Vand og Aand, thi da udelukde Guddommeligheden Menneskeligheden og Menneskeligheden igien Guddommeligheden af sig, og der kunde ikke længer være Tale om nogen aandelig og ►hjertelig Giensidighed, Tilbøie 102 (VU) lighed og Vexel-Virkning. Det er derfor ganske i sin bagvendte Orden, naar ►Mahomedanske Theo199loger, som under allehaande Navne har været enige med 👤Mahomed og ►Koranen om at erklære den guddommelige og menneskelige Natur for saa væsenlig forskiellige, at slet ingen levende Berø 430 (US) relse var tænkelig, naar de ikke blot benægtede Mueligheden af Guds Søns ►Kiødspaatagelse og Sammen-Smeltningen af den guddommelige og menneskelige Natur i Vorherres 👤Jesu Christi Personlighed, og benægtede følgelig Mueligheden af hele ►Gienløsnings-Værket; men naar de tilsidst nægtede Mueligheden af enhver guddommelig Aabenbaring til Mennesket og guddommelig Bønhørelse af Menneske-Bønner; thi af den første Grund-Løgn flyder alle de andre smaa og store Løgne, og var Mennesket ikke ►skabt i Guds Billede, da kunde Mennesket jo heller aldrig være faldet derfra eller fornyes dertil, eller i det hele gjøre sig nogen sand og levende Tanke om Gud, Hans Aand, Hans Ord og Hans Rige.
✂ Derimod er det ►aabenbar selvmodsigende, ►vrævlevurnt og yderst kiedsommeligt, naar de Theologer, som, hvad enten de kalder sig Catholske eller Protestantiske, evangelisk-lutherske eller bibelske, indrømmer og paastaaer baade Menneskets ►Skabelse i Guds Billede og Fornyelsen efter det samme Billede ved Troen paa den Guds Søn og Menneskens Søn, Vorherre 👤Jesus Christus, men som ligesaa ivrig paastaaer, at “►Syndefaldet”, som er indtruffet mellem Skabelsen og Fornyelsen, og som gjør Gienfødelsen og Fornyelsen uundværlige til ►Salighed, dette Syndefald skal saaledes have vanskabt eller rettere udslettet og i Bund og Grund ødelagt Mennesket og hele Menneske-200Livet i Guds Billede, at der er ikke Gran eller Spire tilbage af den medfødte Herlighed og af det medskabte Forhold mellem Gud og Menneske, saa at om det faldne Menneske giælder alt hvad de ►mahomedanske Theologer paastaaer om Mennesket i det hele, og saavel hele Aabenbarings-Historien, som hele ►Gienløsnings-Værket bliver da en Række af Umueligheder, der alle skal overvindes med det døde og magtesløse ►Skriftsprog, at ►hvad der er umueligt for Mennesker, det er mueligt for Gud.
✂ Jeg kalder dette ►Skriftsprog dødt og magtesløst, fordi det ene er i sin døde og magtesløse Bogstavelighed, at det kan synes tjenligt til at overvinde alle Slags Umueligheder, thi saasnart dette Herrens Ord bliver Aand og Liv for os, da seer vi strax, at hvad 103 (VU) dette Ord gjælder, og hvad det baade kan og vil tilintetgiøre, det er kun de egenlige Umueligheder (►adynata), som kun er Umueligheder, hvor Almagten fattes, men at det paa ingen Maade giælder, eller kan og vil tilintetgiøre de uegenlig saakaldte Umueligheder, som vi hellere skulde kalde Ugiørligheder eller Usigeligheder, hvad nemlig hverken Guder eller Mennesker kan giøre, uden ►aabenbar at stride imod sig selv, 431 (US) eller kan sige, uden klarlig at modsige sig selv; thi vilde man paastaae, at ogsaa i denne Henseende var ►alt det for Mennesker umuelige dog mueligt for Gud, da var det en Guds-Bespottelse og en Sandheds-Fornægtelse, ►hvorimod Guds-Røsten og Sandheds-Bevidstheden i os, ►som er “Samvittigheden” maatte oprøre sig, da ►Ordet i vor Mund og i vort Hjerte derved ►aabenbar fra201kiendtes al ►Bekvemhed til at udtrykke nogensomhelst aandelig og evig Sandhed, med mindre det skulde blive den eneste for Mennesker tilgiængelige Sandhed, at der var ingen aandelig og evig Sandhed, eller at ikke Sandheden men Løgnen var Sandheden.
✂ Dette synes vel endnu for de Fleste enten Ordkløveri eller dog en meget ►mørk Tale, men ikke for Christne, som troer, at Verdens Frelser, Guds eenbaarne Søn, Vorherre 👤Jesus Christus, han er baade den evige Sandhed og Guds-Ordet selv, i egen guddommelige Person, thi heraf følger jo ►nødvendig, baade at alt hvad der strider mod evig Sandhed, det er ugiørligt, altsaa hvad vi kalder umuligt for Gud, og at et Ord, der, naar det var sandt, maatte udslukke Ordets Lys og derved tilintetgiøre det, det er netop usigeligt for ►Ordet, som er Gud og blev Kiød, altsaa i den Mening netop umueligt for den sande Gud, der hverken kan eller vil nægte sig selv, fordi Sandheds-Fornægtelse er Løgnens Bekræftelse, og, som det egenlige U-Ord, U-Aandens, Løgnerens, ►Djævelens førstefødte Søn.
✂ Heraf kommer det da ogsaa, at alle de Skriftkloge, der strængt holde fast paa den Grundsætning, at ved Syndefaldet blev Mennesket saa fremmed fra Gud og alt Guddommeligt, som om han aldrig havde været ►skabt i Guds Billede, altsaa blev Mennesket enten et blot Dyr, eller dog et U-Menneske, de paastaaer ogsaa ganske rigtig, at alle syndige Mennesker er Djævelens Børn, som dog ved Troen paa ham, som kom for at nedbryde Djævelens Gier202ninger, skal paa en ikke blot for os ubegribelig, men især for den sande Gud og 104 (VU) det evige Sandheds-Ord umuelig Maade, omskabes til Guds Børn.
✂ Dette strider ►vistnok stik imod hvad vi veed om Herrens ►Lærdom og mod hans Apostlers skriftlige Vidnesbyrd, men de Theologer, som begynder med at paastaae, det hører til Guds Egenskaber, at alt hvad der er umueligt for Mennesker, og da især, at ►bryde ned med den ene Haand, hvad man bygger op med den Anden, og ligefuldt ►at reise en stolt Bygning, der kan trodse Tiden og Helvedes Porte, det er meget mueligt for 432 (US) Gud, de Theologer, kan jeg troe, maa jo ►sagtens tænke, det hører til Børne-Lærdommen, at hvad der er meget mueligt selv for ulærde Folk, og hvad Fanden kan giøre som ingen Ting: at modsige sig selv i hvert Aandedræt, det tør dog vel ingen paastaae, skulde være umueligt for Gud, og skiøndt det er Daarekiste-Snak, kan jeg dog virkelig ikke anderledes forklare mig, hvorledes netop de Theologer, der ikke blot sværger paa, at Guds aabenbarede Ord findes udelukkende i ►Bibelen, men tillige forfægter den saakaldte Inspiration eller Indblæsning af hver Tøddel i ►Skriften, dog ikke giør sig mindste Betænkelighed ved at paastaae det stik modsatte af hvad skrevet staaer, som det rette Guds aabenbarede Ord, thi dette forudsætter jo en hemmelig Indvielse af Aanden i en Tankeflugt, der spotter alle Grændse-Skiel, selv dem mellem Lysets og Mørkets, mellem Sandhedens og Løgnens, saavelsom det mellem Viisdommens og Galskabens Rige.
✂ 203Naar saaledes Herren siger: ►jeg er dertil født og kommet til Verden, at jeg skal vidne for Sandheden, hvo som er af Sandhed, hører min Røst, og han fremdeles siger: ►ikke de Sunde, men kun de Syge har Læge behov, jeg er ikke kommet for at kalde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse, ►hvo som er af Gud, hører Guds Ord, men ►I, som har Djævelen til Fader, I vil giøre eders Faders Villie, som er Løgneren fra Begyndelsen, der, naar han lyver, taler af sig selv, naar Herren siger alt dette, og vidner, at ►Ingen kommer til ham uden at drages af den himmelske Fader og oplæres af Gud, og naar hele hans ⓘ ►Lærdom stemmer overeens hermed, saa maatte han jo ret med Flid modsige sig selv, dersom det skulde være hans rette Mening, at alle Mennesker, undtagen han selv, altsaa ogsaa hans Moder 👤Marie, hans Fader 👤Abraham og ►den Discipel, han elskede, var ligesaavel Djævelens Børn som 👤Cain og 👤Judas Iskariot, saa Forskiellen blev kun, at Nogle troede, han, som Guds 105 (VU) eenbaarne Søn, kunde og vilde paa en umuelig Maade giøre Djævel-Unger til Guds Børn, og de blev ved den Tro virkelig Guds Børn, men de, som ikke kunde eller vilde troe paa den Umuelighed, de blev ved at være Djævel-Unger evindelig.
✂ Pennen bryder sig jo ikke om, hvad der skrives med den, og Papiret rødmer ikke, men enhver Christen føler dog sikkert, at han aldrig kunde lade saa bespottelige Ord gaae over sine Læber, men vilde vende sig med Afsky fra enhver, som, under Navn af 👤Christi Evangelium førte en saadan bespottelig Tale, der 204ligesaa 433 (US) ►aabenbar strider mod Herrens Ord og ►Lærdom som mod Samvittighed og sund Menneskeforstand.
✂ Hele den saakaldte Bibel-Historie kan da ogsaa, som guddommelig Aabenbarings-Historie blandt Menneske-Børn, kun være sand under den Forudsætning, at Menneske-Livet før og efter Syndefaldet og før og efter Gienfødelsen er aldeles eensartet og igrunden det selvsamme, thi dersom 👤Adams Menneske-Liv i ►Guds Billede var tilintetgjort ved Syndefaldet, da hverken kunde Gud tiltale den faldne 👤Adam eller 👤Adam svare ham, og da kunde endnu mindre 👤Adams-Barnet, 👤Abraham, kaldes ►Guds Ven, eller Gud tale med 👤Adams-Barnet 👤Moses, som en Mand med sin Næste, eller Guds Aand hvile paa 👤Adams-Børnene 👤Samuel og 👤David og alle Propheterne og paa 👤Johannes den Døber, da kunde Gud hverken bruge Menneske-Tunger til sin Tale eller røre Menneske-Hjerter med sin Røst, da var ►👤Adams Kiøn► fortryllet og ►forgjort enten til en Dyre-Art eller en Djævle-Yngel, eller en af Dyriskhed og Djævelskab unaturlig sammenhexet Vanskabning, der intet havde ►enten at frelses fra eller at frelses til, saa under denne Forudsætning er der kun Mening i hvad Djævelens Børn altid har tænkt og sagt, at den saakaldte menneskelige Tilværelse var kun en Deel af ►de faldne Engles Helved-Straf og Fangenskab i Mørkets Lænker, hvad Ægypterne paa deres Viis udtrykte meget pænt ved at sige, at Guderne af Frygt for ►Typhon med Lynilden havde skjult sig hos Dyrene.
✂ 205Forudsætter vi altsaa, som hele vor ►Hellige Skrift og vor kvindefødte Frelser, 👤Jesus Christus, at det er 👤Adams og 👤Evas Menneske-Liv i ►Guds Billede, der, trods Syndefaldet og alle dets gruelige Følger, har forplantet sig uafbrudt til Frelseren, som ►“Kvindens ►Sæd,”► og er i ham, som den ►anden 👤Adam► og det 106 (VU) ny Menneske, renset, forsonet med Gud og ►opreist til et nyt Levnetsløb i Sandheds Retfærdighed; da maae vi ►nødvendig ogsaa betragte det ny, christelige Menneske-Liv i Herrens Menighed som det selvsamme Menneske-Liv, oprundet hos 👤Adam, forplantet giennem 👤Eva, faldet, udplyndret, mishandlet og fordærvet af den Onde hos os alle, men opreist af Faldet, frelst, helbredt og guddommelig udstyret i 👤Christus, og saaledes ved Daaben uafbrudt gienfødt hos den Christne Menighed, saa at Menneske-Livets christelige Gienfødelse og Fornyelse altid og hos os alle forudsætter og udspringer ved den Helligaand af det gamle, oprindelige Menneske-Liv, der ligesom 👤Eva, er den eneste menneskelige Livs-Moder paa Jorden, der aldrig kan synke saa dybt eller for 434 (US) armes og fordærves saa ganske, at hun ►jo kan søge og finde Naade hos Gud, og føde den Allerhøieste Børn, som det lyder hos Propheten: ►skulde jeg, som lader Andre føde, selv tillukkes!
✂ Over denne Guds Naades ►nødvendig dunkle ►Huusholdning er det nu, Lyset oprinder, naar vi betragter Ordet hos Gud og Mennesker ikke blot som det eneste Aabenbarings-Middel, følgelig som Livs-Lyset, hvorom ►Skriften siger, at ►Alt hvad som aabenbarer, det er Lys, og at Ordet er ►det 206Livs-Lys, som oplyser hvert Menneske, der kommer til Verden►, men betragter Ordet tillige som det aandelige Livs eneste Udtryk, saa Ordet hos Mennesket er baade det guddommelige Livs-Billede og Lys-Billede, hvori Gud skabte Mennesket.
✂ Heraf følger nemlig, at vi i Menneske-Ordet om det Usynlige, Aandelige og Evige, kan følge baade Menneske-Livets ►Indvikling og Udvikling, kan sikkert spore baade Syndefaldet med alle dets sørgelige og fordærvelige Følger, og spore ►Opreisningen med alle dens livsalige, og glædelige Frugter, saa at medens vi umuelig kan fristes til at miskiende Menneske-Livets Fordærvelse ved Synden og Fortabelse ved Døden, saa fristes vi dog ligesaalidt til at miskiende Livets som Ordets eensartede Beskaffenhed og uafbrudte Sammenhæng: og her er det da tillige Lyset opgaaer over alle Folks og Tungemaals Forhold til det ny christelige Liv og ►de ny Tunger, ligesom af Ild, der sætter sig paa enhver af dem, udtrykker sig, som Aanden vil, og udtaler det samme Guds Naades Storværk paa alle Folks eget Modersmaal.
✂ Denne Oplysning om Menneske-Livet og Menneske-Or 107 (VU) det med levende Røst, som uadskillelige, og som den nødvendige Forudsætning ►ved al sund Tale om et i Menneske-Livet indtrædende og indgribende Guds-Ord, altsaa ►ved enhver menneskelig Tale om en guddommelig Aabenbaring, dens Indtryk paa Menneske-Hjertet og dens Udtryk paa Menneske-Tungen, denne Oplysning kan man jo godt paastaae, er mere blot menneskelig end den egenlig er christelig, thi baade gjælder den Forholdet 207mellem Gud og Menneske og mellem Aand og ►Støv i det Hele, og kan følgelig godt tænkes i Verden ►foran Christendommen, men da den christelige Aabenbaring dog ret egenlig er ►“Ordets ►Kiødspaatagelse”► og den christelige Gudsdyrkelse i Aand og Sandhed er Legemets christelige Ord-Modtagelse og Ord-Udgydelse (Hørelse med Øren og Bekiendelse med Munden), saa baade udspringer Oplysningen om Ordet ►nødvendig af det christelige Menneske-Liv og er aldeles uundværlig til dette christelige Menneske-Livs fuldstændige Udvikling, Væxt og ►Forklaring.
✂ 435 (US) Hvorledes nu denne Ordets Oplysning i sit Livs-Forhold, som en ►Logos-Lærdom eller Christo-Logi,*Man maa nemlig vide, at “Logos” paa Græsk svarer til “Ordet” paa Dansk. giærede og ►uddampede i den gamle Græker-Menighed, det er en meget dunkel og indviklet Sag, som man endnu kan have ondt nok ved at ►oprede, og som følgelig ikke giver nogen Oplysning; men derimod skal det bidrage ►uberegnelig til at sikkre og klare denne Oplysning, historisk at betragte Ordets og Tungemaalets Liv og Levnet hos Guds Folk og hos vort eget Folk, saa derpaa vil jeg stræbe at henlede alle oplyste Christnes Opmærksomhed.
✂ Det vilde imidlertid her falde meget for vidtløftigt, at indføre Læseren i denne Betragtning af det Ebraiske og det Danske Tungemaal, og i en Sammenligning af deres ►Bekvemhed til at udtrykke “aandelige Ting med aandelige Ord”, saa det maa jeg giemme til en anden Gang, men jeg skal til 208Slutning stræbe i Almindelighed at oplyse den saa gruelig misforstaaede Sammenhæng mellem det Folkelige og det Christelige, ved at giøre opmærksom paa ethvert Tungemaals uopløselige Sammenhæng med det Folks hele Hjertelag, Tankegang og Udvikling, hvis Modersmaal det er.
✂ Da nemlig 👤Christi Aand og Evangelium, hvor de kommer hen, hverken fører det Ebraiske, Græske eller noget andet Tungemaal med sig, som kan og skal ►meddeles de Troende, men laaner under 108 (VU) alle ►Himmel-Egne Folkets Modersmaal at udtrykke sig paa og virke igiennem, saa følger heraf ikke blot, at Christendommen fra først af maa nøies med den Grad af ►Bekvemhed, Folkets Modersmaal allerede forud har til at bære, udtrykke og ►meddele aandeligt Lys og Liv, men heraf følger tillige, at med al den Magt og Ret, som Guds Aand har til at bøie og bruge alle Tungemaal efter sin Villie, efter Sandheds Krav og Kiærligheds Tarv, saa maa det dog, for at naae sit Øiemed til at oplive og oplyse Folket, skee i en folkelig Retning og i Modersmaalets egen Aand.
✂ Hvis saaledes noget hedensk Tungemaal, som man har sagt, jeg veed ikke med hvormegen eller hvorliden Ret, om det Chinesiske Tungemaal, ikke havde noget Ord og Udtryk for den usynlige og dog levende Gud, som alt det Synliges Herre, da kunde 👤Christi Aand umuelig aabenbare sig og Guds Naades Ord paa dette Tungemaal, fordi det at aabenbare sig og den guddommelige Sandhed for et Menneske, netop er, giennem et Ord, som Mennesket kiender og levende tilegner sig, at 436 (US) giøre ham bekiendt 209med Gud og det Guddommelige, Usynlige og Evige, som disse Ting er i Sandhed.
✂ Den Bøining og Udvikling, som Guds Aand maa give ethvert hedensk Modersmaal, for at det kan blive skikket til at udtrykke baade den gamle og den ny Pagts Aabenbaring, er saaledes ►vistnok ►uberegnelig stor, men dog bundet til Modersmaalets Aand og ►Grund-Ord; thi vel kan et hedensk Tungemaal godt fattes og vil i Regelen fattes baade Ordene “gudelig” og “Gudelighed”, “aandelig” og “Aandelighed”, men skal et Tungemaal kunne modtage disse og utallige andre Udviklinger og Berigtigelser af Guds Aand, da maa det ikke oprindelig fattes Ordene “Gud” og “Aand,” eller noget af de aandelige ►Grund-Ord “Sandhed”, “Samvittighed”, “Frihed” og “Kiærlighed”, som en guddommelig Aabenbaring maa forefinde, for at begynde sin levende Virksomhed, og naar vi nu derhos veed, hvad Erfaring lærer, at ethvert Tungemaals levende Udvikling i aandelig Retning kun gaaer for sig under en tilsvarende Udvikling af Folke-Livet i det hele, saa nødes vi til at betragte Folke-Livet paa hvert givet Sted for det ny christelige Livs Forudsætning og Betingelse, da det kun er i de ►adskillige Folks Liv, at Menneske-Livet er virkelig tilstæde, 109 (VU) ligesom det kun er gjennem Folkenes Modersmaal, at Menneske-Ordet er i levende Virksomhed.
✂ Ligesaa aandløst og bagvendt som det derfor er, at ville ►bandsætte og saavidt muligt udrydde det gamle, oprindelige Menneske-Liv, for at skaffe det ny, christelige Menneske-Liv Plads og Raade210rum, ligesaa bagvendt og aandløst er det at ►bandsætte og saavidt muligt udrydde Folke-Livet, for at sætte Christen-Livet i dets Sted; thi naar man siger til Folke-Aanden: ►far ud, du urene Aand, og giv den Helligaand Plads! da kan man derved nok blive Folke-Aanden kvit, men man er saa langt fra at faae den Helligaand isteden, at man, saavidt mueligt, derved lukker sig selv og Folket for alle Aander, for al aandelig Indflydelse og Indskydelse, al aandelig og ►hjertelig Forstand og Oplysning.