↩ Artiklen om det attende århundredes oplysning var dog ikke Grundtvigs første angreb på det forrige århundredes tænkning, hvilket han selv gør opmærksom på: “Det er alt anden Gang jeg træder her i aaben Feide med det attende Aarhundredes Oplysning” (s. 21). I “Femte Tidsrum” af ►Udsigt over Verdens-Krøniken (1817) havde han anklaget 👤Semler for det synspunkt, at “de bibelske Skrifters og Lærdommes Guddommelighed beroede paa, hvorvidt man fandt dem almeennyttige, og tjenlige til sin moralske Forbedring” (►Grundtvig 1817, s. 498), og 👤Voltaire blev i samme værk anklaget for at skrive smædeskrifter mod “Bibel, Dyd og Forsyn” (ibid., s. 300). Grundtvig havde dog allerede i ►Verdenskrøniken fra 1812 erklæret 👤Voltaire for at “være Kristendommens og alt Helligts arrigste, mageløse Fiende” (►Grundtvig 1812, s. 184).